Airlie Beach & Whitsundays

Vi ankom til Airlie Beach tirsdag ved en tretiden om eftermiddagen. Vi skulle gå meget, meget langt med alle vores ting for at komme fra bussen til vores hostel. Her var der ikke noget med en lille shuttlebus der kunne hente os, som ved Scotty's. 

Vi skulle gå op igennem byen, hvor der var en hel masse butikker - tøj, souvenirs, mad osv.

Vi ankom til vores hostel Beaches og blev placeret på et 8-mands værelse bestående kun af drenge - 2 irske, 2 tyske og en fra Belgien. Badeværelsesgulvet var kronisk vådt og beskidt, og køkkenet ikke noget der lagde op til brug - våde viskestykker, beskidte fedtede borde og knap vaskemiddel til at vaske tingene op med. Vi valgte derfor at købe vores egne plastiktallerkener og tilhørende bestik. Vi føler os mere og mere professionelle.

Første dag brugte vi bare på at få handlet lidt madvarer ind og kigge i butikker. Jagten gik hovedsagligt på shorts og hatte. Vi valgte at gå ned og kigge på stranden fordi der var en kæmpe fest i gang for Schoolies. Schoolies er den australske form for studenter. De er oftest 17 år, så deres fester foregår uden alkohol, da det er meget ulovligt at drikke før man bliver 18. På vej derned kom en fyr fra Minnesota ved navn Luke hen til os. Da han fandt ud af at vi er danske blev han helt ekstatisk og introducerede os for de danske piger, Nomi og Sofie. De er alle en del af en kristen missionærgruppe med base i Brisbane der er rejst til Australien, blandt andet for at arrangere arrangementer for schoolies. Da de hørte vi ville komme til Brisbane aftalte vi, at vi ville prøve at mødes der på deres lokale kaffebar.

Om aftenen gik vi igen på stranden. Vi var ikke ligefrem i festhumør, men der er ikke meget andet at lave i byen end at gå på bar, så vi satte os og så ud over vandet. Her mødte vi igen Nomi der gik med en norsk og en amerikansk pige. Vi snakkede længe med dem, og de spurgte os om Gud. De var meget åbne og accepterende omkring religion, så det var rigtig spændende snakke med dem. Inden de gik videre bad de en bøn for os, om at vores tur videre må blive god og tryg. Det var en vild oplevelse. Det er første gang for os begge at nogen har bedt en bøn for os, siddende foran os (:

Onsdag morgen oplevede vi vores første rigtige regnbyge her i Australien. Vi var lige kommet tilbage til køkkenet fra supermarkedet da det begynde at regne. Man kan mærke at vi er på vej ind i regnsæsonen - der kommer ofte byger, men de er altid forholdsvis korte og meget behagelige til at køle en af. 

Da regnen stoppede gik vi til lagoonen, nu det stadig ikke er sikkert at bade i havet.

Om morgenen havde både de to irske og de to tyske fyre forladt værelset, og i stedet var fire svenske piger ankommet, hvilket derved havde vendt vores værelse fra drengeværelse til pigeværelse.

Om aftenen havde vi planlagt at vi ville afprøve hvad Airlie Beach's natteliv havde at tilbyde, men først efter en omgang sushi. Vi købte en flaske australsk hvidvin og tog vores sushi med på stranden, da byen stadig var propfyldt med schoolies. 

Hernede mødte vi en gruppe unge mennesker der havde startet en lille fest på stranden med ildstave og linedans.

Vi prøvede begge kræfter med linen, hvor Nadja fik at vide at hun var et ægte narurtalent (farvel uddannelse, goddag cirkus). Det var dog kun Nadja der ville lege med ildstave, og på trods af sod ud over den hvide t-shirt var hun også her god. I blandt gruppen var vores roommate fra Belgien, Walter, en fyr fra Sydney ved navn Bennie der bare havde slået sig lidt ned i Airlie Beach, Andy der har sin egen båd og måske kan skaffe os pladser på en båd i Sydney til nytår, en fyr fra New Zealand med en guitar, og en masse andre. 

Der kom løbende schoolies forbi for at prøve kræfter med linen, og vi mødte igen Luke, der også bad en bøn for os. Så nu har vi fået to bønner på to dage.

Vi blev på stranden hele natten, og fulgtes med drengene tilbage til Beaches, hvor de også boede.

Torsdag brugte vi hovedsagligt ved lagoonen, men ikke før vi havde forvandlet altanen til et kompliceret net af tørresnore til vores vasketøj (og her sendte vi taknemmelige tanker til Mathildes far for snor og klemmer) og hilst på vores nye roommate - en engelsktalende skægget fyr der tog afsted igen tidligt næste morgen, og var lige så beskidt som en hjemløs (eller en ægte backpacker).

Da vi vendte tilbage til værelset hen på eftermiddagen fandt vi en KÆMPE karkelak kravlende på vores tasker. Der var ikke meget hjælp at hente, da Walter ikke var på værelset og den skæggede var i bad. Så under megen panik fra de svenske piger og kun lettere rædsel fra vores side fik vi kastet karkelakken ud af døren sammen med en svensk klip klap og smækket døren i igen. Klip klappen kom sikkert tilbage til sin ejer.

Om aftenen gik vi igen til stranden for at mødes med Walter og Bennie. De sad med en gruppe aboriginals og andre hippier. Lederen af gruppen var en ældre mand de kaldte uncle Tom. De gik meget op i hvad han sagde og behandlede ham med stor ærefrygt. Hans ord var lov. En anden mand i gruppen ved navn Dan var en ægte crocodile dundee. Han gik rundt uden trøje men med hat og talte med tyk accent. Selv Bennie der er australier havde til tider problemer med at forstå ham. Der var også Marcus fra New Zealand, der virkede konstant skæv. Han var mindst 30 år men opførte sig som en lille dreng. Gjorde ingen fortræd, men var meget langsomt opfattende. Imens vi var der blev det besluttet at vi alle skulle deltage i et kæmpe håndtryk, hvor man med højre hånd øverst og venstre nederst tog fat i hinandens hænder og lavede en røre bevægelse, hvorefter man sagde et ord der nogenlunde oversat betyder "jeg elsker dig af et oprigtigt hjerte".

Efter vores deltagelse her gik vi ned ad standen, hvor vi satte os og så på gøglere der legede med ild. Der var en 6-7 årig dreng der var overraskende god, og der var en polsk pige ved navn Margo der lavede flotte lysshow med snore med lys. Vi valgte at gå nogenlunde ordentlig tid i seng, da vi næste dag skulle på cruise.

Fredag morgen var hele værelset på vej videre. Den skæggede var taget tidligt af sted på cruise, Walter skulle mod Townsville, de 4 svenske piger skulle på cruise med båden "Spank Me" og vi skulle med båden "Habibi" der betyder "my darling".

Vi skulle gå over til et nærliggende hostel for informationer mellem 10 og 11 men båden sejlede først klokken 14. Vi gik og fordrev tiden lidt inden vi gik ned til Marinaen. Her blev vi mødt af Eugene og Gem der arbejde på Habibi, og så Margo vi havde mødt på stranden aftenen inden, der skulle være kok på skibet. Da vi var blevet smidt ombord, alle uden sko på, mødte vi bådens skipper Greg - en ældre mand der næsten altid gik uden bluse og altid havde en joke klar.

Båden sejlede ud og vi sad på en bænk og kiggede fremad da vi blev skyllet fuldstændig over af en bølge. Heldigvis var der varmt og vi havde skiftetøj med ;)

Efter bølgen valgte vi at sidde bagerst i båden - et smart træk, da de serverede eftermiddagssnacks der. Omkring solnedgang lagde vi til i Tongue Bay der er fyldt med havskildpadder. Her hev Greg kortet frem for at vise os hvor vi havde sejlet, hvor vi var nu og hvor vi videre skulle sejle hen.

For at ryste os sammen (vi var en 20-25 stykker om bord) havde crewet arrangeret små lege. I den første skulle vi sidde i en cirkel og præsentere os selv med navn, hjemland, tid vi havde været i Australien, yndlingssted i Australien og en sjov eller pinlig historie. Efter det skulle alle stille sig i en cirkel, placere venstre hånd på skulderen af personen foran og højre hånd på personen forans balle. Derefter skulle man vende 180 grader, stikke højre hånd mellem benene og så give hånd til personen både foran og bagved på en gang.

Efter disse lege kom Gem ud med reb. I denne leg skulle man to og to blive bundet sammen ved hænderne. Uden at løsne knuderne eller tage rebene af skulle man komme fri af hinanden. Det var meget underholdende at se folk sno sig mere og mere sammen i forsøget.

Vi sov alle under dækket. Vi var blevet tildelt en seng lige neden for trappen. Sengen bestod af en stor seng, hvor det skulle ligge 4, og så to køjer så små og så tæt på loftet at de mere mindede om hylder, hvor man kunne ligge en på hver. Når man lå der kunne man knap vende sig, uden at banke i loftet. En pige sagde at hun følte hun lå i en kiste.

De 4 piger vi delte værelse med ville sove på dækket, så vi startede med at have hele sengen for os selv, men da det begyndte at regne kom de ned igen, og Marhilde endte på hylden imens Nadja næsten endte i ufrivillig ske med en engelsk pige. Oveni det var der varmt som i en ovn og ingen aircondition, så det var ikke den bedste nat.

På båden startede vi dagen tidligt. Det var morgenmad 6:30 og lige derefter blev vi sejlet til Whitsunday, hvor Whitehaven Beach ligger. Fordi vi var så tidligt oppe, var vi de første til at se stranden. Det er en kridhvid strand med det fineste fine sand og helt turkist vand. Stranden ligger på top 3 over strande i verden, lod vi os fortælle. Vi kom ned til sandet, der pga. sin finhed ikke kan blive varmt, og gik ned mod vandkanten. Her så vi en Lemon Shark kredse rundt på det lave vand. Vi smed hvad vi havde i hænderne og løb ud i vandet. Nu har vi badet med en vaskeægte Great White Shark (og til bekymrede forældre: den er meget lille og tandløs, så ganske ufarlig...).

Alle på båden havde fået tildelt er stinger suit, så vi kunne bade i havet. Iført dem begav vi os ud i havet. Vandet var meget lavt, så vi måtte vandre længe. På vejen så vi adskillige singrays. Det kom så vidt at vi havde 5 foran os på en gang. Heldigvis er de bange for mennesker og svømmede hurtigt væk fra os.

Da vi kom op fra vandet var stranden pakket med mennesker. Det er et ekstremt populært turistmål, så vi var heldige at være de første. 

Efter Whitehaven har vi nu den blødeste hud, da sandet peeler al hård hud af. Sandet kan også bruges til at rense smykker med og endda børste tænder i.

Halv elleve sejlede vi igen tilbage til båden, hvor vi fik frokost imens vi sejlede videre. Pludselig råbte en af drengene "WHALE!!!!". Langt ude så vi ryggen og skumsprøjtende fra en kæmpe hval der svømmede i modsat retning af os. Nu mangler vi bare delfiner og krokodiller.

Vi lagde til i en lille bugt, hvor vi kunne snorkle. Der var en hel masse fisk, mange flere end vi så i Great Barrier Reef. Vi så papegøjefisk, små fisk, større fisk og kæmpe fisk. Der var en specielt stor fisk de kaldte George. Det siges at han er over 50 år, og man kunne få lov til at ae ham.

Efter lidt tid sejlede vi videre til en ny bugt. Her så Mathilde en skildpadde fra båden imens Nadja så rensefisk, en sølilje, en søagurk og en stinger (!!!!) som hu heldigvis undgik selvom det var tæt på.

Inden aftensmad var der gruppebillede på dækket, og efter aftensmad var der endnu en festleg: bite the box. Det var Greg der startede legen. Han stillede en papæske uden top på dækket. Legen gik nu ud på at man skulle samle æsken op kun ved hjælp af munden og med begge fødder på jorden. For hver runde blev der hevet et stykke af æsken, til der til sidst kun var under 1 cm æske tilbage. Nadja var en af de få der kunne komme helt ned. Alle det måtte give op skulle tage straffen, der her var at blive slået bagi af en svømmefod (Gregs yndlingsdel).

Vi blev en lille gruppe oppe og legede videre, men til sidst gik alle i seng. Som forrige nat ville pigerne fra vores seng sove på dækket, men da det begyndte at regne kom de ned og Mathilde endte på hylden igen.

Morgenen efter var der igen morgenmad 6:30. Man starter tidligt til søs ;)

En regnbue blev spottet og Gem fortalte at det er tegnet på st sommeren er gået i gang, hvilket vi nu føler den har været længe her.

Lige efter morgenmad snorklede vi en ny bugt med flottere koraller. Omkring klokken 8 sejlede vi igen mod Airlie Beach. Desværre kunne vi først komme ind på hostlet igen klokken 13, så vi gik lidt rundt i byen for at få ventetiden til at gå. 

Om aftenen var der efterfest på Magnums for os fra Habibi. Vi fik gratis pizza og øl, men der var kun 2-3 stykker pizza per person.

Vi valgte at gå tidligt i seng, da vi havde noget søvn at indhente.

Mandag morgen vågnede vi op til december. De spiller julemusik i butikkerne, men vi er stadig ikke i stemning. Da vi spiste morgenmad mødte vi to danske piger der skal med samme bus og på samme Fraser tur som os.

Vi fandt gratis wifi i supermarkedet og tilbragte noget tid der. Vi skulle være ude af hostlet klokken 10 men bussen kører først omkring klokken 19 så der er rimelig meget ventetid i dag. Godt med gratis wifi så vi kan kontakte folk derhjemme og se alle folks julebilleder ;)

Magnetic Island

For at komme til Magnetic Island måtte vi tage en færge fra Townsville. 

Vi havde tilbragt godt 5 timer med at vente i Mission Beach før vi kunne tage bussen videre. På sædet ved siden af os sad to tyskere - en pige og en dreng. Umiddelbart kendte de ikke hinanden men på to minutter var de bedste venner. Meget underholdende at se på, for os der indtil videre har tilbragt vores tid med pensionister og kærestepar. Men den egentlige grund til at vi nævner de to tyskere, er den noget komiske episode vi var vidner til. På et tidspunkt på turen bliver den tyske dreng sulten. Derfor hiver han da lige op af tasken en hel spegepølse og en bolle som han begynder at bide af (både bollen og pølsen). 

Efter cirka 4 timer blev vi sat af bussen ved færgen, hvor der var 10 minutter til afgang. Herefter gik turen ellers bare ud over det mørke vand.

Da vi kom til øen stod vi et øjeblik, en smule forvirrede over hvor vi skulle gå hen, og kiggede rundt. Hurtigt kom en noget højtråbende og meget energisk buschauffør og fik læsset os på den rigtigte bus, og så kørte vi derudaf.

Hostlet der ligger i Bungalow Bay består af en masse bungalows. Vi blev sat i nummer 5 sammen med to piger fra Berlin på omkring de 30, en pige fra Holland på 22 og en dreng fra Schweiz også på 22. Efter første nat kom endnu en pige fra Holland, og efter anden nat rejste de to piger fra Berlin og to nye piger fra Tyskland, på 18 år, kom i stedet. Så vi oplever en masse sprog ;)

Vores første hele dag her på Magnetic Island brugte vi på at se øen. Vi købte en heldagsbillet, så vi kunne hoppe af og på bussen lige så meget vi ville.

Vi startede med at tage til Nelly Bay, hvor færgen kommer ind, for at handle i supermarkedet. Her købte vi også en køletaske til at opbevare vores mad i når den skal i fælleskøleskabene. Nu føler vi os som rigtige backpackere, da alle vi har mødt er i besiddelse af en sådan taske.

Derefter gik turen ud til Radical Bay, hvor vi gik "the forts walk". 4 km i meget stejlt terræn, op ad uendeligt mange trapper og i middagssolens bagende hede, men det var turen værd. Udsigten var fantastisk, og en dejlig brise blæste hen over vores svedige kroppe.

The forts walk er en vandrerute, hvor man kan se gamle forts og ruiner fra anden verdenskrig. På vores vej ned igen spottede vi en koala i et træ, der sad med en lille babykoala (desværre ingen billeder, andet end på kameraet, pga. strømmangel).

Efter turen tog vi til Arcadia Village for at spise en velfortjent is. Vi satte os på en bænk og kiggede ud over havet, inden i begav os ud ad en gammel vej langs havet. For enden af denne vej blev vi mødt af en håndfuld bjerg-wallabies, som vi med specielt wallaby-mad kunne håndfodre (igen, desværre ingen billeder). De små wallabies var maks 40 cm. og med små bitte hænder der greb fat om dine fingre imens de spiste maden i din hånd. En virkelig sjov oplevelse - især fordi det lige skal nævnes at disse wallabies er vilde og lever blandt klipperne på standen. De bliver ikke passet af mennesker, men er vant til dem, da mange kommer derud for at fodre dem.

Magnetic Island kort over øen 

Udsigt fra begyndelsen af Forts walk 

Wallaby i nærheden af hoslet. Den er større og mere sky end dem vi fodrede. 

Vores seje køletaske! 

Efter et smuttur hjem omkring hostlet med tidlig aftensmad, hoppede vi igen på bussen for at opleve solnedgangen på Picnic Bay. Desværre kom vi for sent til solnedgangen, og molen var lukket af, men vi så mørket sænke sig og de mange lys fra fastlandet lyse op ud over vandet. 

Vores anden dag her på Magnetic Island stod i afslapningens tegn. Vi stod op, gjorde os klar, kastede vores saronger på og gik mod Horseshoe Bay, hvor de har et stinger-net, så man trygt kan bade fra stranden. Til vores ulykke bliver nettet kun sat op i weekenden, og da det er mandag, måtte vi vende om, og i stedet bade i hostlets pool.

Om eftermiddagen gik vi igen til Horseshoe Bay for at spise is og gå lidt langs strandkanten. Da vi kom tilbage tog vi endnu en tur i poolen inden aftensmaden.

Her i Bungalow Bay har de noget de kalder Koala Village, hvor man imod betaling kan få lov til at holde en koala. Udover koalaer er her også nogle få wallabies (der er alt for sky og hopper væk når man nærmer sig), en horde af forskellige larmende, og til tider skrigende, fugle, flying foxes, kæmpe fluer, firben og nogle skræmmende og hurtige fugle der går og hvæser af en. Vi bor virkelig blandt dyrene.

Den hurtige og hvæsende fugl. 

Vores sidste aften tilbragte vi med de to hollandske piger og fyren fra Schweiz. 

Vi sad ved hostlets bar, on the rocks bar, og drak lidt australsk øl og australsk cider. Lidt efter lidt smuttede de to piger i seng, så vi endte med at sidde oppe med fyren (hvis navn vi virkelig ikke kan huske hvordan man udtaler eller staver) og snakke, helt ind til selv personalet i baren tog hjem. Derefter hoppede vi i seng, så vi kunne være klar til endnu en rejsedag mod Airlie Beach og Whitsundays.

Her er vi på vej tilbage til fastlandet og en lang bustur. 

Mission Beach

Klokken 10 torsdag morgen ankom vi til Mission Beach. Vi havde taget en Greyhound bus fra Cairns 7:45 om morgenen.

Ved bussen blev vi hentet af en ansat på Scotty's Beach House, hvor vi skulle tilbringe de næste par dage. Scotty's Beach House er et hyggeligt lille hostel omringet af palmer. Værelserne er fordelt i lange, gule huse med blå døre og grønt stakit. Der er et seperat TV-rum og et køkken/fælles ophold med wifi og computere. Indhegnet af husene, i den indergård der er opstået, ligger en lille pool med volley-net og balancebom. Her kan man køle sig af, nu hvor man ikke kan svømme i havet. 

Cirka 10 minutters gang fra hostlet ligger et stort supermarked, hvor man kan købe ind til sine måltider.

Da vi ankom til hostlet havde de lavet en fejl og skrevet os ind på den forkerte dag. Det resulterede i at vi måtte bo på et 4-mandsværelse i stedet for et 6-mandsværelse, hvilket jo var ganske fint ;)

Desværre endte vi begge nætter vi var her med at dele værelse med kærestepar. Den første nat et svensk kærestepar der hverken sagde meget til hinanden eller til os, og næsten aldrig smilede. Den anden nat fik vi et tysk par, der var noget mere imødekommende og meget mere smilende. Dem nåede vi dog heller ikke at få snakket meget med, andet end omkring salt og australske simkort.

Noget af det første vi gjorde efter at være blevet vist ind på vores værelse, var at hoppe i poolen. Der er intet bedre end at svømme rundt i poolen imens solen skinner ned igennem palmebladene.

I det store supermarked fandt vi ikke kun billigt mad til vores ophold (blandt andet gulerødder). Vi fandt også dansk smør  og dansk feta - hvilket vi fandt en smule sjovt. Og det er ikke kun her vi har set danske madvarer. I Cairns lå der en lille svensk butik og cafe, hvor de solgte Wasa knækbrød og andet godt svensk. Herinde havde de også en norsk hylde med kviklunsj og selvfølgelig en dansk hylde med Anton Berg og Toms.

I supermarkedet i Mission Beach havde vi et ægte Charlie-øjeblik. Vi fandt Willy Wonka chokolade. Desværre var der ingen gylden billet til os i denne omgang, men måske på et andet tidspunkt...

Det er svært at forstå at julen nærmer sig, når man render rundt i 30 graders varme og høj sol. Men nogle steder er der pyntet op til jul, med grankranse og guldbjælder i lygtepælene. I supermarkedet var der en helt sektion kun med juleting, og i Cairns så vi julemanden. Lige ved siden af Scotty's ligger et hus, med virkelig meget, blinkende julelys.

I går valgte vi at afprøve en 7,2 km lang vandrerute igennem regnskoven. Her så vi en masse firben, deriblandt halen på et kæmpe firben - desværre så vi dog ikke hele firbenet i fuld størrelse. Da vi havde tilbagelagt de 7,2 km og vores skygger lå næsten direkte under os, valgte vi overskudsagtigt at gå to mindre ture mere - den ene på lidt over en kilometer og den anden en noget kortere børnetur, hvor vi fulgte fodsporene og til sidst fandt reden med æggene. Da vi også havde gået disse to begyndte vi turen hjemad - en noget værre tur end de andre, da vi måtte gå langs landevejen uden skygge eller hvile i frygten for at en kæmpe cassowarry ville komme efter os. Denne frygt glemte vi for et øjeblik, da vi passerede en flad og udtørret brown snake i vejkanten. På trods af dens meget flade og livløse krop, valgte vi alligevel at gå en stor bue uden om den. Bare fordi ;)

Da vi var tilbage på hostlet igen hen på eftermiddagen tog vi en tur i poolen og derefter lagde vi os i hver sin hængekøje i skyggen med et glas koldt hvidvin og en bog, indtil det var for mørkt til at kunne læse videre. Der bliver virkelig hurtigt mørkt her. Allerede klokken 19 er mørket komplet, men natten er stadig varm og behagelig (hvis man ser bort fra de mange myg der har holdt gilde på vores ben).

I dag måtte vi forlade værelset allerede klokken 10, selvom bussen videre først kører 15:10. Imens vi venter på at tiden går, sidder vi i en sofa i skyggen med udsigt ud over poolen og de glade mennesker der slapper af rundt omkring i skyggen fra husene. Vi har ananas-mango sodavand og chokolade med karamel for at forsøde ventetiden. Net er her ikke meget af, så indlægget her kan vi først udgive når vi er i bussen, hvor der er gratis, men langsomt, wifi. 

Ind til da er der intet andet for, end at holde os selv beskæftigede.

Wifi virkede ikke i bussen. Øv. Så derfor kommer dette indlæg først nu 2. dag på Magnetic Island. 

Cairns

Tirsdag morgen vågnede vi efter vores første nat på det meget lyserøde hostel. Vi havde besluttet at tage med bus 131 fra Cairns for at tage i Botanisk Have. Vi ville prøve at nå den gratis guidede tur klokken 10 (for alt gratis er godt!). Desværre kunne vi i første omgang ikke finde bussen, så vi endte med at gå i ring i 15-20 minutter. Da vi endelig fandt bussen var klokken over 10. Men vi kom afsted og fik set på nogle flotte planter og blomster i den ekstreme hede. 

Da vi mente vi havde set nok botanisk have, gik vi over vejen for at gå en tur der kaldes "boardwalk rainforest". Vi gik på fine små træbroer igennem den noget tørre regnskov. Regnsæsonen burde snart begynde men den lader vente på sig, så alle planter virker en smule udtørrede. 

På vores tur igennem regnskoven mødte vi pensionisten Robert der bor i byen Freshwater få kilometer derfra. Han fortalte os om de forskellige planter og træer vi gik forbi, og han viste os en edderkop på størrelse med vores hånd. Da han hørte vi ville en tur op på Mount Whitfield, valgte han at følge os op på bjerget og vise os udsigten. Da han hørte at vi ikke havde set særligt meget af det omkringliggende Cairns og havde planer om at rejse snart tog han os med på privat sightseeing. Vi var oppe ved er udsigtspunkt, hvor vi kunne se ud over Cairns, vi så ananas gro, vi var en kort tur inde forbi Barron Gorge National Park. 

Vi kørte over Barron River, forbi udtørrede parker og forbi Freshwater Railway Station, hvor dronningen af England stod på toget sidst hun var på besøg. Vi var forbi Trinity Beach og Palm Cove Beach, hvor man kun kunne bade i indhegnede områder for at undgå stingers og krokodiller. 

Da vores sightseeing tur var ovre tog vi tilbage til Cairns, hvor vi tog en aftentur i lagoonen og beundrede synet af hundredvis af flying foxes forlade træer e i Cairns og flyve hen over hovederne på os - og det skal lige siges at disse flagermus er kæmpe store. Mågerne blev til små hvide prikker på himlen i forhold til. Men flot var det, når de spredte deres vinger ud og svævede bort på den tiltagende mørke aftenhimmel, til de til sidst forsvandt i mørket.

Efter vores tur i lagoonen var vi på det lokale Night Market, hvor vi fik hver vores flettede armbånd med perler i. Der er i hvert armbånd ti perler i regnbuens farver. Man går med armbåndet til hver perle er faldet af. Når den sidste perle er røget af, opnår man det som perlerne symboliserer - i vores tilfælde GLÆDE.

I dag startede vi med at gå ned og få ordnet buspas ned ad østkysten, så vi i morgen kan forlade Cairns og komme videre på vores eventyr. Derefter havde vi endnu en sightseeing tur med Robert, der denne gang viste os Crystal Cascades, hvor vi så dragonflies, stinging trees og flotte små vandfald, imens vi gik opad en sti igennem regnskoven. 

Herefter kørte vi til Halloway Beach for at spise en ægte, australsk barbeque. Robert smed noget kylling og løg på "barbien" og kort tid efter havde vi nemme, lækre burgers. 

Efter frokosten kørte vi tilbage til Cairns, hvor vi tog afsked med Robert. Herefter gik vi på McDonalds for at købe hver vores Frozen Cola der kun koster 1 AUD (meget billigere end vand, der for det meste koster mindst 2-4 AUD) og nød dem imens vi kiggede ud over lagoonen og havet i skyggen fra adskillige fine træer, med sarte lyserøde og sandfarvede blomster.

Great barrier reef

Vi ankom til Cairns tidligt om morgenen. Da vores værelse ikke var klart, tog vi ud at spise morgenmad og badede i lagoonen (som er en kunstig strand midt i byen og virkelig lækker). Resten af dagen gik med praktiske gøremål og en masse søvn, så vi kunne være friske til vores cruise næste dag. 

Vi boardede skibet Coral Princess klokken 10 fredag morgen og sejlede ud klokken 11. Vi blev som de eneste af gæsterne (hvoraf de fleste var pensionister, eller godt på vej dertil) placeret i en kahyt helt nede i bunden af skibet. Senere fandt vi ud af, at vi boede side om side med Nigel, skibets "first mate" og anden besætning. 

Vores første stop var den lille sandø Sudbury, hvor vi kunne prøve kræfter med snorkling, og hvor en fransk dame insisterende pressede mere solcreme på vores røde skuldre. 

Lørdag morgen startede vi med at blive sejlet ud til en lille privat ø, kaldet Pelorus Island. Her fik vi en kort gåtur på øen, hvor skibets biolog Alice fortalte om planter, der var ture ud med gladbundsbåden, håndfodring af fisk i vandkanten og mere snorkling - denne gang med rigtigt rev at kigge på. Frokosten blev tilberedt af selveste Kaptajn Nathan, som senere lod Nadja sidde i kaptajnens stol og styre skibet (700 ton!!!).  

Om eftermiddagen sejlede vi ind i Hinchinbrool Kanalen, hvor vi så solen gå ned bag bjergene i horisonten. Herefter blev det hurtigt mørkt - himmel og hav flød helt i et. Men varmt var det stadig.

Søndag lagde båden til hen over Nathan Reef, hvor vi snorklede ud fra bagenden af båden. Vi startede ud med en tur med gladbundsbåden for at se området, og derefter svømmede vi rundt på egen hånd. Vi fik dog et mindre chok, da vi spottede en stingray på bunden, men da vi havde sikret os den blev, hvor den var, svømmede vi roligt videre. 

Efter vores første snorkeltur spottede Nadja en skildpadde oppe fra dækket, men den svømmede hurtigt ud i havet,  ude af syne. Heldigvis så vi en skildpadde, da vi sammen med Alice (biologen) og en masse andre fra båden tog en snorkeltur på ca. 800 meter. Vi var sejlet ud med den lille båd, hvor vi så hoppede af ved "the weather edge" af revet og skulle snorkle tilbage til båden. På samme tur så vi også en haj (en White-tip revhaj, ufarlig for mennesker) og vi fandt Nemo. Efter næsten en times snorkling nåede vi igen tilbage til båden.

Mandag var sidste dag på skibet og ser var ikke tid til meget. I båden blev vi igen sejlet ud og måtte snorkle derfra - denne gang dog ikke tilbage til skibet, men bare rundt i området. Igen så vi en haj svømme rundt under os, Mathilde svømmede en tur med en havskildpadd, og Nadja så rensefisk i færd med at rengøre større fisk.

Efter frokost, inden båden lagde til, var der gruppefoto - vi deltog, selvom vi følte os en smule uden for fællesskabet ;)

Da vi havde forladt båden endte vi med at få et gruppebillede sammen med hele mandskabet (minus Nigel der var den der havde insisteret på at tage billedet).

Vi forlod båden og gik op i Cairns by, hvor vi checkede ind på et all-girl-hostel der var komplet sart lyserødt indeni. Her kom vi til at bo på en sovesal med Olivia fra Sydkorea, der nu har været i Cairns i 6 måneder, og på hostlet i 4 måneder.

Her i eftermiddags var vi på Center of Contemporary Arts hvor vi så australsk, moderne kunst. På tilbagevejen kom vi forbi en masse træer fyldt med flying foxes (australske flagermuse). De larmer en del, men gør ingen ondt.