Ved bussen blev vi hentet af en ansat på Scotty's Beach House, hvor vi skulle tilbringe de næste par dage. Scotty's Beach House er et hyggeligt lille hostel omringet af palmer. Værelserne er fordelt i lange, gule huse med blå døre og grønt stakit. Der er et seperat TV-rum og et køkken/fælles ophold med wifi og computere. Indhegnet af husene, i den indergård der er opstået, ligger en lille pool med volley-net og balancebom. Her kan man køle sig af, nu hvor man ikke kan svømme i havet.
Cirka 10 minutters gang fra hostlet ligger et stort supermarked, hvor man kan købe ind til sine måltider.
Da vi ankom til hostlet havde de lavet en fejl og skrevet os ind på den forkerte dag. Det resulterede i at vi måtte bo på et 4-mandsværelse i stedet for et 6-mandsværelse, hvilket jo var ganske fint ;)
Desværre endte vi begge nætter vi var her med at dele værelse med kærestepar. Den første nat et svensk kærestepar der hverken sagde meget til hinanden eller til os, og næsten aldrig smilede. Den anden nat fik vi et tysk par, der var noget mere imødekommende og meget mere smilende. Dem nåede vi dog heller ikke at få snakket meget med, andet end omkring salt og australske simkort.
Noget af det første vi gjorde efter at være blevet vist ind på vores værelse, var at hoppe i poolen. Der er intet bedre end at svømme rundt i poolen imens solen skinner ned igennem palmebladene.
I det store supermarked fandt vi ikke kun billigt mad til vores ophold (blandt andet gulerødder). Vi fandt også dansk smør og dansk feta - hvilket vi fandt en smule sjovt. Og det er ikke kun her vi har set danske madvarer. I Cairns lå der en lille svensk butik og cafe, hvor de solgte Wasa knækbrød og andet godt svensk. Herinde havde de også en norsk hylde med kviklunsj og selvfølgelig en dansk hylde med Anton Berg og Toms.
I supermarkedet i Mission Beach havde vi et ægte Charlie-øjeblik. Vi fandt Willy Wonka chokolade. Desværre var der ingen gylden billet til os i denne omgang, men måske på et andet tidspunkt...
Det er svært at forstå at julen nærmer sig, når man render rundt i 30 graders varme og høj sol. Men nogle steder er der pyntet op til jul, med grankranse og guldbjælder i lygtepælene. I supermarkedet var der en helt sektion kun med juleting, og i Cairns så vi julemanden. Lige ved siden af Scotty's ligger et hus, med virkelig meget, blinkende julelys.
I går valgte vi at afprøve en 7,2 km lang vandrerute igennem regnskoven. Her så vi en masse firben, deriblandt halen på et kæmpe firben - desværre så vi dog ikke hele firbenet i fuld størrelse. Da vi havde tilbagelagt de 7,2 km og vores skygger lå næsten direkte under os, valgte vi overskudsagtigt at gå to mindre ture mere - den ene på lidt over en kilometer og den anden en noget kortere børnetur, hvor vi fulgte fodsporene og til sidst fandt reden med æggene. Da vi også havde gået disse to begyndte vi turen hjemad - en noget værre tur end de andre, da vi måtte gå langs landevejen uden skygge eller hvile i frygten for at en kæmpe cassowarry ville komme efter os. Denne frygt glemte vi for et øjeblik, da vi passerede en flad og udtørret brown snake i vejkanten. På trods af dens meget flade og livløse krop, valgte vi alligevel at gå en stor bue uden om den. Bare fordi ;)
Da vi var tilbage på hostlet igen hen på eftermiddagen tog vi en tur i poolen og derefter lagde vi os i hver sin hængekøje i skyggen med et glas koldt hvidvin og en bog, indtil det var for mørkt til at kunne læse videre. Der bliver virkelig hurtigt mørkt her. Allerede klokken 19 er mørket komplet, men natten er stadig varm og behagelig (hvis man ser bort fra de mange myg der har holdt gilde på vores ben).
I dag måtte vi forlade værelset allerede klokken 10, selvom bussen videre først kører 15:10. Imens vi venter på at tiden går, sidder vi i en sofa i skyggen med udsigt ud over poolen og de glade mennesker der slapper af rundt omkring i skyggen fra husene. Vi har ananas-mango sodavand og chokolade med karamel for at forsøde ventetiden. Net er her ikke meget af, så indlægget her kan vi først udgive når vi er i bussen, hvor der er gratis, men langsomt, wifi.
Ind til da er der intet andet for, end at holde os selv beskæftigede.
Wifi virkede ikke i bussen. Øv. Så derfor kommer dette indlæg først nu 2. dag på Magnetic Island.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar