Airlie Beach & Whitsundays

Vi ankom til Airlie Beach tirsdag ved en tretiden om eftermiddagen. Vi skulle gå meget, meget langt med alle vores ting for at komme fra bussen til vores hostel. Her var der ikke noget med en lille shuttlebus der kunne hente os, som ved Scotty's. 

Vi skulle gå op igennem byen, hvor der var en hel masse butikker - tøj, souvenirs, mad osv.

Vi ankom til vores hostel Beaches og blev placeret på et 8-mands værelse bestående kun af drenge - 2 irske, 2 tyske og en fra Belgien. Badeværelsesgulvet var kronisk vådt og beskidt, og køkkenet ikke noget der lagde op til brug - våde viskestykker, beskidte fedtede borde og knap vaskemiddel til at vaske tingene op med. Vi valgte derfor at købe vores egne plastiktallerkener og tilhørende bestik. Vi føler os mere og mere professionelle.

Første dag brugte vi bare på at få handlet lidt madvarer ind og kigge i butikker. Jagten gik hovedsagligt på shorts og hatte. Vi valgte at gå ned og kigge på stranden fordi der var en kæmpe fest i gang for Schoolies. Schoolies er den australske form for studenter. De er oftest 17 år, så deres fester foregår uden alkohol, da det er meget ulovligt at drikke før man bliver 18. På vej derned kom en fyr fra Minnesota ved navn Luke hen til os. Da han fandt ud af at vi er danske blev han helt ekstatisk og introducerede os for de danske piger, Nomi og Sofie. De er alle en del af en kristen missionærgruppe med base i Brisbane der er rejst til Australien, blandt andet for at arrangere arrangementer for schoolies. Da de hørte vi ville komme til Brisbane aftalte vi, at vi ville prøve at mødes der på deres lokale kaffebar.

Om aftenen gik vi igen på stranden. Vi var ikke ligefrem i festhumør, men der er ikke meget andet at lave i byen end at gå på bar, så vi satte os og så ud over vandet. Her mødte vi igen Nomi der gik med en norsk og en amerikansk pige. Vi snakkede længe med dem, og de spurgte os om Gud. De var meget åbne og accepterende omkring religion, så det var rigtig spændende snakke med dem. Inden de gik videre bad de en bøn for os, om at vores tur videre må blive god og tryg. Det var en vild oplevelse. Det er første gang for os begge at nogen har bedt en bøn for os, siddende foran os (:

Onsdag morgen oplevede vi vores første rigtige regnbyge her i Australien. Vi var lige kommet tilbage til køkkenet fra supermarkedet da det begynde at regne. Man kan mærke at vi er på vej ind i regnsæsonen - der kommer ofte byger, men de er altid forholdsvis korte og meget behagelige til at køle en af. 

Da regnen stoppede gik vi til lagoonen, nu det stadig ikke er sikkert at bade i havet.

Om morgenen havde både de to irske og de to tyske fyre forladt værelset, og i stedet var fire svenske piger ankommet, hvilket derved havde vendt vores værelse fra drengeværelse til pigeværelse.

Om aftenen havde vi planlagt at vi ville afprøve hvad Airlie Beach's natteliv havde at tilbyde, men først efter en omgang sushi. Vi købte en flaske australsk hvidvin og tog vores sushi med på stranden, da byen stadig var propfyldt med schoolies. 

Hernede mødte vi en gruppe unge mennesker der havde startet en lille fest på stranden med ildstave og linedans.

Vi prøvede begge kræfter med linen, hvor Nadja fik at vide at hun var et ægte narurtalent (farvel uddannelse, goddag cirkus). Det var dog kun Nadja der ville lege med ildstave, og på trods af sod ud over den hvide t-shirt var hun også her god. I blandt gruppen var vores roommate fra Belgien, Walter, en fyr fra Sydney ved navn Bennie der bare havde slået sig lidt ned i Airlie Beach, Andy der har sin egen båd og måske kan skaffe os pladser på en båd i Sydney til nytår, en fyr fra New Zealand med en guitar, og en masse andre. 

Der kom løbende schoolies forbi for at prøve kræfter med linen, og vi mødte igen Luke, der også bad en bøn for os. Så nu har vi fået to bønner på to dage.

Vi blev på stranden hele natten, og fulgtes med drengene tilbage til Beaches, hvor de også boede.

Torsdag brugte vi hovedsagligt ved lagoonen, men ikke før vi havde forvandlet altanen til et kompliceret net af tørresnore til vores vasketøj (og her sendte vi taknemmelige tanker til Mathildes far for snor og klemmer) og hilst på vores nye roommate - en engelsktalende skægget fyr der tog afsted igen tidligt næste morgen, og var lige så beskidt som en hjemløs (eller en ægte backpacker).

Da vi vendte tilbage til værelset hen på eftermiddagen fandt vi en KÆMPE karkelak kravlende på vores tasker. Der var ikke meget hjælp at hente, da Walter ikke var på værelset og den skæggede var i bad. Så under megen panik fra de svenske piger og kun lettere rædsel fra vores side fik vi kastet karkelakken ud af døren sammen med en svensk klip klap og smækket døren i igen. Klip klappen kom sikkert tilbage til sin ejer.

Om aftenen gik vi igen til stranden for at mødes med Walter og Bennie. De sad med en gruppe aboriginals og andre hippier. Lederen af gruppen var en ældre mand de kaldte uncle Tom. De gik meget op i hvad han sagde og behandlede ham med stor ærefrygt. Hans ord var lov. En anden mand i gruppen ved navn Dan var en ægte crocodile dundee. Han gik rundt uden trøje men med hat og talte med tyk accent. Selv Bennie der er australier havde til tider problemer med at forstå ham. Der var også Marcus fra New Zealand, der virkede konstant skæv. Han var mindst 30 år men opførte sig som en lille dreng. Gjorde ingen fortræd, men var meget langsomt opfattende. Imens vi var der blev det besluttet at vi alle skulle deltage i et kæmpe håndtryk, hvor man med højre hånd øverst og venstre nederst tog fat i hinandens hænder og lavede en røre bevægelse, hvorefter man sagde et ord der nogenlunde oversat betyder "jeg elsker dig af et oprigtigt hjerte".

Efter vores deltagelse her gik vi ned ad standen, hvor vi satte os og så på gøglere der legede med ild. Der var en 6-7 årig dreng der var overraskende god, og der var en polsk pige ved navn Margo der lavede flotte lysshow med snore med lys. Vi valgte at gå nogenlunde ordentlig tid i seng, da vi næste dag skulle på cruise.

Fredag morgen var hele værelset på vej videre. Den skæggede var taget tidligt af sted på cruise, Walter skulle mod Townsville, de 4 svenske piger skulle på cruise med båden "Spank Me" og vi skulle med båden "Habibi" der betyder "my darling".

Vi skulle gå over til et nærliggende hostel for informationer mellem 10 og 11 men båden sejlede først klokken 14. Vi gik og fordrev tiden lidt inden vi gik ned til Marinaen. Her blev vi mødt af Eugene og Gem der arbejde på Habibi, og så Margo vi havde mødt på stranden aftenen inden, der skulle være kok på skibet. Da vi var blevet smidt ombord, alle uden sko på, mødte vi bådens skipper Greg - en ældre mand der næsten altid gik uden bluse og altid havde en joke klar.

Båden sejlede ud og vi sad på en bænk og kiggede fremad da vi blev skyllet fuldstændig over af en bølge. Heldigvis var der varmt og vi havde skiftetøj med ;)

Efter bølgen valgte vi at sidde bagerst i båden - et smart træk, da de serverede eftermiddagssnacks der. Omkring solnedgang lagde vi til i Tongue Bay der er fyldt med havskildpadder. Her hev Greg kortet frem for at vise os hvor vi havde sejlet, hvor vi var nu og hvor vi videre skulle sejle hen.

For at ryste os sammen (vi var en 20-25 stykker om bord) havde crewet arrangeret små lege. I den første skulle vi sidde i en cirkel og præsentere os selv med navn, hjemland, tid vi havde været i Australien, yndlingssted i Australien og en sjov eller pinlig historie. Efter det skulle alle stille sig i en cirkel, placere venstre hånd på skulderen af personen foran og højre hånd på personen forans balle. Derefter skulle man vende 180 grader, stikke højre hånd mellem benene og så give hånd til personen både foran og bagved på en gang.

Efter disse lege kom Gem ud med reb. I denne leg skulle man to og to blive bundet sammen ved hænderne. Uden at løsne knuderne eller tage rebene af skulle man komme fri af hinanden. Det var meget underholdende at se folk sno sig mere og mere sammen i forsøget.

Vi sov alle under dækket. Vi var blevet tildelt en seng lige neden for trappen. Sengen bestod af en stor seng, hvor det skulle ligge 4, og så to køjer så små og så tæt på loftet at de mere mindede om hylder, hvor man kunne ligge en på hver. Når man lå der kunne man knap vende sig, uden at banke i loftet. En pige sagde at hun følte hun lå i en kiste.

De 4 piger vi delte værelse med ville sove på dækket, så vi startede med at have hele sengen for os selv, men da det begyndte at regne kom de ned igen, og Marhilde endte på hylden imens Nadja næsten endte i ufrivillig ske med en engelsk pige. Oveni det var der varmt som i en ovn og ingen aircondition, så det var ikke den bedste nat.

På båden startede vi dagen tidligt. Det var morgenmad 6:30 og lige derefter blev vi sejlet til Whitsunday, hvor Whitehaven Beach ligger. Fordi vi var så tidligt oppe, var vi de første til at se stranden. Det er en kridhvid strand med det fineste fine sand og helt turkist vand. Stranden ligger på top 3 over strande i verden, lod vi os fortælle. Vi kom ned til sandet, der pga. sin finhed ikke kan blive varmt, og gik ned mod vandkanten. Her så vi en Lemon Shark kredse rundt på det lave vand. Vi smed hvad vi havde i hænderne og løb ud i vandet. Nu har vi badet med en vaskeægte Great White Shark (og til bekymrede forældre: den er meget lille og tandløs, så ganske ufarlig...).

Alle på båden havde fået tildelt er stinger suit, så vi kunne bade i havet. Iført dem begav vi os ud i havet. Vandet var meget lavt, så vi måtte vandre længe. På vejen så vi adskillige singrays. Det kom så vidt at vi havde 5 foran os på en gang. Heldigvis er de bange for mennesker og svømmede hurtigt væk fra os.

Da vi kom op fra vandet var stranden pakket med mennesker. Det er et ekstremt populært turistmål, så vi var heldige at være de første. 

Efter Whitehaven har vi nu den blødeste hud, da sandet peeler al hård hud af. Sandet kan også bruges til at rense smykker med og endda børste tænder i.

Halv elleve sejlede vi igen tilbage til båden, hvor vi fik frokost imens vi sejlede videre. Pludselig råbte en af drengene "WHALE!!!!". Langt ude så vi ryggen og skumsprøjtende fra en kæmpe hval der svømmede i modsat retning af os. Nu mangler vi bare delfiner og krokodiller.

Vi lagde til i en lille bugt, hvor vi kunne snorkle. Der var en hel masse fisk, mange flere end vi så i Great Barrier Reef. Vi så papegøjefisk, små fisk, større fisk og kæmpe fisk. Der var en specielt stor fisk de kaldte George. Det siges at han er over 50 år, og man kunne få lov til at ae ham.

Efter lidt tid sejlede vi videre til en ny bugt. Her så Mathilde en skildpadde fra båden imens Nadja så rensefisk, en sølilje, en søagurk og en stinger (!!!!) som hu heldigvis undgik selvom det var tæt på.

Inden aftensmad var der gruppebillede på dækket, og efter aftensmad var der endnu en festleg: bite the box. Det var Greg der startede legen. Han stillede en papæske uden top på dækket. Legen gik nu ud på at man skulle samle æsken op kun ved hjælp af munden og med begge fødder på jorden. For hver runde blev der hevet et stykke af æsken, til der til sidst kun var under 1 cm æske tilbage. Nadja var en af de få der kunne komme helt ned. Alle det måtte give op skulle tage straffen, der her var at blive slået bagi af en svømmefod (Gregs yndlingsdel).

Vi blev en lille gruppe oppe og legede videre, men til sidst gik alle i seng. Som forrige nat ville pigerne fra vores seng sove på dækket, men da det begyndte at regne kom de ned og Mathilde endte på hylden igen.

Morgenen efter var der igen morgenmad 6:30. Man starter tidligt til søs ;)

En regnbue blev spottet og Gem fortalte at det er tegnet på st sommeren er gået i gang, hvilket vi nu føler den har været længe her.

Lige efter morgenmad snorklede vi en ny bugt med flottere koraller. Omkring klokken 8 sejlede vi igen mod Airlie Beach. Desværre kunne vi først komme ind på hostlet igen klokken 13, så vi gik lidt rundt i byen for at få ventetiden til at gå. 

Om aftenen var der efterfest på Magnums for os fra Habibi. Vi fik gratis pizza og øl, men der var kun 2-3 stykker pizza per person.

Vi valgte at gå tidligt i seng, da vi havde noget søvn at indhente.

Mandag morgen vågnede vi op til december. De spiller julemusik i butikkerne, men vi er stadig ikke i stemning. Da vi spiste morgenmad mødte vi to danske piger der skal med samme bus og på samme Fraser tur som os.

Vi fandt gratis wifi i supermarkedet og tilbragte noget tid der. Vi skulle være ude af hostlet klokken 10 men bussen kører først omkring klokken 19 så der er rimelig meget ventetid i dag. Godt med gratis wifi så vi kan kontakte folk derhjemme og se alle folks julebilleder ;)