Vi havde tilbragt godt 5 timer med at vente i Mission Beach før vi kunne tage bussen videre. På sædet ved siden af os sad to tyskere - en pige og en dreng. Umiddelbart kendte de ikke hinanden men på to minutter var de bedste venner. Meget underholdende at se på, for os der indtil videre har tilbragt vores tid med pensionister og kærestepar. Men den egentlige grund til at vi nævner de to tyskere, er den noget komiske episode vi var vidner til. På et tidspunkt på turen bliver den tyske dreng sulten. Derfor hiver han da lige op af tasken en hel spegepølse og en bolle som han begynder at bide af (både bollen og pølsen).
Efter cirka 4 timer blev vi sat af bussen ved færgen, hvor der var 10 minutter til afgang. Herefter gik turen ellers bare ud over det mørke vand.
Da vi kom til øen stod vi et øjeblik, en smule forvirrede over hvor vi skulle gå hen, og kiggede rundt. Hurtigt kom en noget højtråbende og meget energisk buschauffør og fik læsset os på den rigtigte bus, og så kørte vi derudaf.
Hostlet der ligger i Bungalow Bay består af en masse bungalows. Vi blev sat i nummer 5 sammen med to piger fra Berlin på omkring de 30, en pige fra Holland på 22 og en dreng fra Schweiz også på 22. Efter første nat kom endnu en pige fra Holland, og efter anden nat rejste de to piger fra Berlin og to nye piger fra Tyskland, på 18 år, kom i stedet. Så vi oplever en masse sprog ;)
Vores første hele dag her på Magnetic Island brugte vi på at se øen. Vi købte en heldagsbillet, så vi kunne hoppe af og på bussen lige så meget vi ville.
Vi startede med at tage til Nelly Bay, hvor færgen kommer ind, for at handle i supermarkedet. Her købte vi også en køletaske til at opbevare vores mad i når den skal i fælleskøleskabene. Nu føler vi os som rigtige backpackere, da alle vi har mødt er i besiddelse af en sådan taske.
Derefter gik turen ud til Radical Bay, hvor vi gik "the forts walk". 4 km i meget stejlt terræn, op ad uendeligt mange trapper og i middagssolens bagende hede, men det var turen værd. Udsigten var fantastisk, og en dejlig brise blæste hen over vores svedige kroppe.
The forts walk er en vandrerute, hvor man kan se gamle forts og ruiner fra anden verdenskrig. På vores vej ned igen spottede vi en koala i et træ, der sad med en lille babykoala (desværre ingen billeder, andet end på kameraet, pga. strømmangel).
Efter turen tog vi til Arcadia Village for at spise en velfortjent is. Vi satte os på en bænk og kiggede ud over havet, inden i begav os ud ad en gammel vej langs havet. For enden af denne vej blev vi mødt af en håndfuld bjerg-wallabies, som vi med specielt wallaby-mad kunne håndfodre (igen, desværre ingen billeder). De små wallabies var maks 40 cm. og med små bitte hænder der greb fat om dine fingre imens de spiste maden i din hånd. En virkelig sjov oplevelse - især fordi det lige skal nævnes at disse wallabies er vilde og lever blandt klipperne på standen. De bliver ikke passet af mennesker, men er vant til dem, da mange kommer derud for at fodre dem.
Efter et smuttur hjem omkring hostlet med tidlig aftensmad, hoppede vi igen på bussen for at opleve solnedgangen på Picnic Bay. Desværre kom vi for sent til solnedgangen, og molen var lukket af, men vi så mørket sænke sig og de mange lys fra fastlandet lyse op ud over vandet.
Vores anden dag her på Magnetic Island stod i afslapningens tegn. Vi stod op, gjorde os klar, kastede vores saronger på og gik mod Horseshoe Bay, hvor de har et stinger-net, så man trygt kan bade fra stranden. Til vores ulykke bliver nettet kun sat op i weekenden, og da det er mandag, måtte vi vende om, og i stedet bade i hostlets pool.
Om eftermiddagen gik vi igen til Horseshoe Bay for at spise is og gå lidt langs strandkanten. Da vi kom tilbage tog vi endnu en tur i poolen inden aftensmaden.
Her i Bungalow Bay har de noget de kalder Koala Village, hvor man imod betaling kan få lov til at holde en koala. Udover koalaer er her også nogle få wallabies (der er alt for sky og hopper væk når man nærmer sig), en horde af forskellige larmende, og til tider skrigende, fugle, flying foxes, kæmpe fluer, firben og nogle skræmmende og hurtige fugle der går og hvæser af en. Vi bor virkelig blandt dyrene.
Vores sidste aften tilbragte vi med de to hollandske piger og fyren fra Schweiz.
Vi sad ved hostlets bar, on the rocks bar, og drak lidt australsk øl og australsk cider. Lidt efter lidt smuttede de to piger i seng, så vi endte med at sidde oppe med fyren (hvis navn vi virkelig ikke kan huske hvordan man udtaler eller staver) og snakke, helt ind til selv personalet i baren tog hjem. Derefter hoppede vi i seng, så vi kunne være klar til endnu en rejsedag mod Airlie Beach og Whitsundays.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar