Vi kørte med en shuttlebus til Aquarius, vores hostel, hvor vi checkede ind på et rimelig stort ottemandsværelse med højt til loftet.
Lige bag os kommer to danske piger ind der også bor på værelset. De begiver sig ud på altanen, hvor der sidder en fyr fra Schweiz med en brækket fod, hvor de afleverer forskellige madvarer til ham som de har købt.
På dette tidspunkt hvisker Nadja: jeg har gået på efterskole med den ene!
Så lille verden pludselig kan være. På et tilfældigt værelse på et tilfældigt hostel i Byron Bay deler vi værelse med Anne-Louise fra Nadjas efterskole.
Vi snakker længe med Anne-Louise og hendes veninde Nanna, og følges ned i baren, hvor vi får gratis velkomstdrinks sammen. Der bliver delt mange historier fra efterskoletiden og oplevelser på vores rejser i Australien. Til aftensmad vælger de at gå ud for at finde noget, imens vi spiser på hostlet.
Typisk som vi ankommer til et nyt sted, begyndte det at regne. Så endnu en gang valgte vi at blive på værelset frem for at gå ud, hvilket jo også kan være rigtig hyggeligt (:
Vi gik i seng omkring klokken 23 da vi skulle tidligt op næste morgen. Vi var dog alligevel en smule smadrede da vi vågnede, da brandalarmen gik i gang halv et om natten. Vi blev alle vækkede ved den meget høje og gennemtrængende lyd fra alarmen. Der var forvirring fra alle, og vi kunne ikke finde ud af hvad der skete, da ingen lod til at løbe paniske rundt. Det viste sig at være en falsk alarm, men hostlet kunne ikke selv slukke alarmen. Så vi var tvunget til at vente i noget der føltes som en evighed til brandvæsnet dukkede op og slog den fra.
Lørdag morgen, luciadag, stod vi op 6:40. Vi skulle nemlig ud og surfe fra morgenstunden. Det var dog et deprimerende syn der mødte os - gråvejr og regn. Forfrosne gik vi igennem regnen ned til busstoppestedet hvor vi ville blive hentet af Mojo Surf. Cirka klokken 8 kunne vi sætte os ind i deres minibus.
På grund af de dårlige vejrforhold var det svært at finde en strand, hvor bølgerne ikke var for voldsomme for os der aldrig havde prøvet det før. Det lykkedes dog til sidst.
Vi blev læsset ud i blæsten hvor vi blev iført dragter og langærmede trøjer samt et meget stort og uhåndterligt surfbræt.
Nede på stranden skulle vi strække ud. Derefter delte de os op i nybegyndere og dem der havde prøvet det før. Vi fil gennemgået trinene i at komme op og stå på brættet, hvorefter den ene instruktør tog halvdelen af os nye ud først. Imens kunne vi andre iagttage.
Vi var i gruppe to, så vi måtte vente på stranden først. Vi skulle bære vores bræt ud i vandet, hvilket var meget svært da de var tunge og den snor der var spændt til vores ben kom i klemme mellem sandet og brættet. Og i vandet var det ikke meget nemmere da strømmen var virkelig stærk og bølgerne kom hurtigt efter hinanden.
Vi fik hjælp til at komme op på brættene og ind i bølgerne. Herefter måtte vi selv prøve at komme op og stå, hvilket var svært. Efter et par forsøg lykkedes det dog til tider, og sjovt var det.
Vi var fuldstændig udmattede da vi var færdige, og havde da er par blå mærker på benene efter fald fra brættet, men det havde været det værd.
Vi blev kørt tilbage til byen, hvor vi straks gik hjem for at tage et varmt bad.
Efter badet gik vi i Aldi (!!!!) og købte ind til pandekager og varm kakao, hvilket indebar at købe to krus - et med en hund til Nadja og et med en kat til Mathilde.
På hostlet spiste vi pandekager med peanutbutter, marmelade, sukker og banan og drak varm kakao med karamelsmag til.
Vi gik ned i byen der er rigtig hyggelig, og en direkte kontrast til Surfers Paradise. Vejret var blevet markant bedre, så vi sad lidt ved stranden og betragtede surferne.
Vi tilbragte det sidste af eftermiddagen på værelset, hvor vi slappede af og fik en lille lur presset ind.
Til aften spiste vi på en hyggelig mexicansk restaurant kaldet Guzman Y Gomez, hvor vi fik nachos, tacos og corona.
Tilbage på værelset snakkede ved med den schweiziske fyr og en fyr fra Frankrig ved navn Pierre. Pierre havde været i Australien i 8 måneder og ham fra Schweiz i 2 måneder.
Søndag morgen startede med en regn så voldsom at vi blev vækket af den. Vi blev liggende i vores senge så længe vi kunne, men klokken 10 måtte vi checke ud. Vores tasker kom i bagagerummet og vi gik i køkkenet for at spise morgenmad: resten af vores pandekager med te til.
Vi skulle først med bussen fem minutter over ni om aftenen, så vi brugte tiden i byen.
Vi startede med at gå til Byron Hairwrap Shop, hvor Mathilde fik lavet en hairwrap. Derefter satte vi os igen på stranden. Regnen var helt stoppet og solen skinnede ned på os.
Efter frokost valgte vi at tage turen ud (op) til fyrtårnet. Det var en lang vej med stejle skråninger og mange trin. Vi følte for at opgive, men endte med at komme hele vejen op - lige efter vi havde været ved Australiens fastlands østligste punkt.
Vi kunne se stranden og Byron Bay langt under os og bjerge i horisonten.
Vi valgte at gå langs stranden hjem, for at undgå de mange trapper. Vi var dog nødt til at kravle over et par skarpe klipper og sten i starten, men efter det gik det let.
Som en belønning for vores hårde arbejde spiste vi frozen yoghurt.
Vi spiste vores aftensmad et sted kaldet Noodle Box, men havde bestilt så meget at vi kun kunne spise halvdelen. Så resten måtte vi gemme til vores lange bustur.
Vi hentede vores tasker på hostlet og blev så af shuttlebussen fragtet til busstoppestedet, hvor vi klokken 21:05 kunne starte vores omkring 18 timers tur til Canberra, Australiens hovedstad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar