Efter cirka 13 timer i bussen fra Byron Bay ankom vi til Sydney. Vi havde besluttet at rejse hele vejen til Canberra med det samme, da vi kommer tilbage til Sydney efter jul. Vi skulle dog vente et par timer inden vores bus kørte videre, så vi besluttede at gå ud og finde noget morgenmad.
Efter at have overladt alle vores tasker til en rar og hjælpsom dame på Greyhounds kontor gik vi ud i byen. Vi gik igennem China Town og endte på en lille italiensk restaurant der havde morgenmad. Her delte vi et groft (ja, groft brød!!) med avocadomos, tomat og feta samt fransk toast med sirup og friske jordbær.
Efter morgenmaden begav vi os tilbage mod bussen. Vi gik ind for at hente vores tasker, da den rare dame fortalte os at der netop var en gidseltagning i gang og trusler om bomber i byen. Hun virkede meget lettet over at vi var ok, og sagde at vi var helt sikre der og bare skulle blive ved hende til bussen kom. For os var det lidt svært at fatte, at vi befandt os næsten midt i et kæmpe drama. Vi var glade for at vi havde valgt en anden café at spise vores morgenmad på.
Omkring halv et var vi i bussen, glade for at kunne køre væk fra dramaet. I bussen prøvede vi at holde os opdateret på gidseltagningen. På dette tidspunkt havde de evakueret flere offentlige bygninger, operahuset og et hospital.
16:30 ankom vi til Canberra, Australiens hovedstad. Der var dog ikke meget hovedstad over den. Den mindede mere om Cairns end om Brisbane og Sydney.
Vi måtte vente til klokken 19, hvor vi kunne få et lift hjem til Emma, hende vi skulle bo ved, så vi tog vores ting og gik op i et center, hvor vi slog lejr i to stole.
Efter at have brugt tiden på at bruge centerets gratis, men langsomme internet, og spist lidt forskelligt fra køletasken, gik vi tilbage til busstationen for at vente. I TV sendte de live fra gidseltagningen, hvor det nu var lykkedes fem personer at flygte.
Lidt over 19 ankom Emma og hendes kæreste Hayden. De hilste varmt på os og hjalp os med at bære tingene ud i bilen.
Canberra er en meget udstrakt by, og Hayden og Emma boede i en forstad omkring et kvarters kørsel fra byen. De boede i et forholdsvist nyt kvarter i et byhus på to etager.
Vi blev ført ovenpå, hvor der var to værelser vi kunne bo på. Værelserne var normalt Haydens to børns værelser - en pige og en dreng. Vi valgte drengens værelse, da han havde en dobbeltseng, og vi så kunne bo sammen. Vi fik også eget toilet og badeværelse, hvor de havde lagt ægte håndklæder frem til os (i modsætning til vores hurtigtørrende rejsehåndklæder).
Imens vi tog et bad tilberedte de aftensmad til os: hjemmebagt brød med kylling, avocado, champignon, revet gulerod, bløde løg, hjemmelavet chutney og BBQ sauce. Emma og Hayden drak ofte et glas vin om aftenen, så vi fik også et enkelt med dem.
Vi blev oppe og snakkede til Emma og Hayden gik i seng. De skulle begge tidligt op på arbejde, Emma som lærer og Hayden som læge. Ikke længe efter gik vi også i seng, og nød at sove i noget andet end en køjeseng på et hostel.
Tirsdag vågnede vi op til regn og torden, hvilket var lige ved at tage modet fra os. De sidste mange steder vi var ankommet, havde regnen tvunget os indenfor.
Vi gik ned for at spise morgenmad, og heldigvis stoppede regnen og solen kom frem. Hayden havde lagt en seddel til os med ting vi kunne se i Canberra, og hvordan vi kunne komme derhen.
Med bus 200 kørte vi til Kings Avenue, hvorfra vi kunne gå ind i det område de kalder The Parliament Triangle. Vi startede på National Gallery of Australia, og så deres forskellige gratis udstillinger.
Efter det gik vi forbi High Court of Australia og National Portrait Gallery of Australia. Vi drejede op til Old Parliament House (en MEGET hvid bygning), hvor Aboriginal Tent Embassy også holder til. Via Old Parliament House Gardens gik vi om til Parliament House, der har en kæmpe flagstang på toppen med et flag så stort som en bus. Taget er lavet som en græsbakke, så man kan gå hele vejen op på den enorme bygning. Pga. sikkerhed havde de dog spærret det øverste af, så man kunne ikke komme helt til toppen. Der var dog en god udsigt alligevel, med udsyn til Old Parliament House, Lake Burley Griffin og Australian War Memorial.
Vi spiste frokost tilbage i byen. Vi gik rundt på jagt efter en vandautomat, da vi pludselig stod over for tre kameler og en dame der spurgte om vi ville prøve at ride på dem. Og vupti, så var vi placeret på en kamel ved navn Pretty Boy med hver vores yndige hvide hjelm.
Vi blev ført en tur rundt, på det torv hvor vi befandt os, i et lille kameltog.
Vi tog tilbage til huset, hvor Emma og Hayden endnu ikke var kommet hjem. Vi nød den luksus det var kun at være to på et værelse, ind til de kom hjem.
Emma skulle have sin sidste arbejdsdag inden ferien dagen efter og hun var i færd med at lave et kagehus og små juletræer af vingummiorme og glasur
til børnene. Samtidig havde hun også lovet en kollega at lave marmelade, så hun havde rimeligt travlt.
Hayden derimod havde fri, så han tog os på en køretur ud for at se området.
Han startede med at køre igennem forskellige naturområder. Vi havde fortalt at vi endnu ikke havde set en kænguru, men kun spist en, så han var besluttet på at finde os nogle "roos". Og det lykkedes. På en mark ved vejen stod en hel flok og græssede. De var desværre en smule langt væk, men vi havde set dem.
Vi kørte op til Mount Aislie, hvor vi kunne se ud over hele byen, og virkelig se hvor meget den strakte sig ud. Canberra er også det de kalder en "bush city" fordi der er så mange træer der dækker husene når man ser dem oppefra. Canberra opstod fordi der var uenighed om hvilken by der skulle være hovedstaden - Sydney eller Melbourne. Som et kompromis besluttede de at det skulle være Canberra der ligger imellem de to (Canberra ligger dog tættere på Sydney end på Melbourne).
Vi fortsatte videre til Black Mountain, hvor teleselskabet Telstra har et kæmpe tårn med restaurant og udsigtsplatform. Tårnet var dog lukket og man kunne ikke gå rundt om, så vi kørte hurtigt videre.
Vi kørte til en bar ved navn Duxton, hvor vi spiste pizza med græskar på og drak øl: White Rabbit (White ale) og Fat Yak. Begge ganske gode.
Da vi kom tilbage var Emma i fuld gang med at koge marmelade. Hayden blev sendt i supermarkedet efter flere syltetøjsglas. Da Hayden kom tilbage med glassene hjalp Nadja med at fylde dem. Hele køkkenet duftede fantastisk af syltetøj.
Onsdag morgen stod vi igen op efter Hayden og Emma var taget af sted, hvilket var lidt trist da vi ikke ville komme til at se dem inden vi selv skulle videre.
Til morgenmad smagte vi Emmas marmelade.
Vi tog bussen ind til Australien War Memorial, hvor vi så udstillinger om første og anden verdenskrig.
Efter frokost fortsatte vi ud til Australian National Museum der havde udstillinger om Australiens historie, dets dyreliv, indfødte, udvikling og andet. Der var også en masse ting man kunne trykke på og røre ved - bl.a. næbdyrpels.
Vi tog bussen tilbage, hvor vi udnyttede det dejlige badeværelse med rigtige håndklæder en sidste gang og pakkede vores ting. Vi efterlod en seddel til Emma og Hayden der var taget til en julefrokost.
Klokken 19:35 tog vi bussen ind til byen igen. Vi slæbte os selv og alle vores ting til biografen der lå i centeret. Vores bus til Melbourne ville først køre 23:55, så vi besluttede at bruge tiden på at se Hunger Games. Armlænene imellem sæderne kunne lægges ned og derved skabe en lille sofa. Vi valgte en sofa helt bagerst, hvor vi kunne have alle vores tasker. Der var ikke mange andre end os i salen.
Bussen mod Melbourne var forsinket. Vi stod trætte og en smule kolde og ventede. Da bussen endelig kom brugte buschaufføren år (ja, år..) på at checke folk ind og få deres bagage i bussen. De andre chauffører vi har kørt med har ellers været meget effektive. Vi var de sidste han skulle checke ind. Da han kiggede i papirerne kunne han ikke finde os. Vi loggede på Greyhounds hjemmeside for at vise at vi havde lavet en booking, men den var væk. Buschaufføren ringede ind til kontoret, der sagde at vi ikke havde booket noget. Efter lang tids samtale fik vi dog lov til at køre med, da bussen ikke var fuld og vi havde vores hop-on hop-off pas.
Vi tog hvert vores sæde så vi kunne få noget søvn og næsten halv et forlod bussen Canberra.
Her er vi trætte og opgivende mens vi venter på bussen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar