Vi skulle få hele dagen til at gå før vi kunne tage ud til Ross, ham vi skulle bo ved som vi havde mødt via couch surfing, så vi satte alle vores tasker i et skab ved bussen.
Vi gik ud i Melbournes gader i jagten på morgenmad og endte i et center hvor vi fik hjemmelavede blåbærmuffins, lunede, og kaffe/kakao.
Efter morgenmaden gik vi ud for at køre med Melbournes gratis sporvogn, City Circle Line. Sporvognen var en gammel grøn vogn med brune lædersæder og klokke.
Vi kørte med sporvognen hele vejen rundt imens vi over højtaleren fik fortalt hvad vi så.
Vi stod af og gik til et informationscenter på Federation Square for at købe et Myki kort, der er samme princip som et rejsekort. Med det kunne vi køre med alle busser, tog og sporvogne. Vi bestilte også en dagstur til Phillip Island med den kendte pingvinparade.
Vi spiste vores frokost på Federation Square inden vi gik ned til Sea Life, hvor vi kunne bruge de første klip på vores Merlin Magic Pass.
Vi startede med at se små fisk, krabber, søheste, vandmænd, lidt større fisk, store fisk, kæmpe fisk og hajer.
Herefter kom krybdyrene, insekterne, edderkopperne og en krokodille på 5 meter. Desværre var krokodillens vand ved at blive renset, så krokodillen lå bare i en lille indhegning.
Efter krokodillen gik vi til, ifølge Mathilde, højdepunktet: pingvinerne!
De havde to slags pingviner, konge og gentoo. Kongepingvinerne sad på æg, imens gentoopingvinerne allerede havde unger der var samlet i små børnehaver.
Vi så pingvinerne blive fodret og indhegningerne til ungerne blive rengjort imens en mand fortalte om dem. Da vi havde stået så længe at vi var blevet helt kolde gik vi ud.
Udenfor var det begyndt at regne. Vi havde planer om at tage bussen til Queen Victoria Market, men ombestemte os da markedet var open air. I stedet kørte vi med sporvognen til centeret hvor vi havde spist morgenmad. Her gik vi på en lille cupcake cafe, hvor vi delte fire forskellige muffins (strawberry short cake, salted caramel, cookie cream og lemon sorbet) og drak pebermyntete til.
Da vi havde fået varmen tog vi sporvognen til Southern Cross Station, hvor vi havde vores tasker opbevaret.
For at komme ud til Ross skulle vi med sporvogn 19 til stop 17. Der var dog nogle problemer med sporvogn 19, så den var propfyldt. Det var næsten umuligt for os at komme af sporvognen med vores rygsække og ekstra tasker på grund af de mange mennesker, men det lykkedes os.
Vi gik op ad Royal Parade til vi kom til nummer 517, Ross' hus. Til vores held mødte vi ham netop som han var på vej ud med sin hundehvalp Geraldine, der skal trænes til at blive en guidehund.
Han viste os rundt i huset. Stueetagen var hundens område. Her måtte hun boltre sig rundt. Første sal bestod af tre værelser, bad og toilet. På det ene værelse boede Ross, på det andet værelse boede en tysk pige ved navn Michelle med hendes kæreste og på det sidste værelse skulle vi bo. Der var kun en futon og en luftmadras på værelset, men vi havde det for os selv, hvilket var ganske rart.
Hans hunni som vi kaldte trunte!
Vi startede med at gå i supermarkedet for at handle ind til mad. Da det var tæt på lukketid havde de en vogn fyldt med frugt og grønt der var tæt på at gå på dato. Dette kunne man fylde en hel pose med for kun 3 AUD, hvilket vi selvfølgelig udnyttede.
Klokken var omkring halv ni da vi kom tilbage og fik lavet aftensmad, men det var et rigtig hjemmelavet måltid så det var ventetiden værd.
Fredag morgen stod vi op for at lave madpakke til vores Phillip Island tur. Netop som vi havde pakket vores taske blev vi ringet op fordi de ikke alligevel kunne hente os på det aftalte sted. I stedet skulle vi tage sporvognen ind til Queen Victoria Market, hvor hotel Jasper ligger, så vi kunne blive hentet der. Nu havde vi pludselig travlt, hvor vi ellers havde haft god tid før.
Vi blev hentet i en shuttlebus sammen med to tyske piger, fem franske drenge, en indisk familie på fire, en malaysisk familie på fire og en familie fra Singapore, også på fire.
Vores chauffør Peter agerede turguide og fortalte om Melbournes historie, Churchill Island, Phillip Island og alt derimellem.
Første stop på turen var Moonlit Sanctuary, hvor de havde et stort udvalg australske dyr.
Vi startede med koalaerne. Vi så koalaen Blue Gum blive fodret imens dyrepasseren fortalte. Koalaer er meget kræsne og vil ikke spise den samme eucalyptus hver dag.
Efter koalaerne så vi dingoer slås. Vi så en emu der så på os. Vi så en wombat, vi så fugle, vi så en tasmansk djævel og vi så wallabies og kænguruer vi kunne håndfodre.
Der var både store og små kænguruer, nogle mere snakkesalige end andre. Nogle lå bare i skyggen i græsset i og slængede sig - meget lig den måde Alice Springs aboriginals slænger sig i græsset.
Efter Moonlit Sanctuary kørte vi til Churchill Island Heritage Farm, hvor vi så et 100 kg tungt får blive klippet.
Vi hilste på hesten, grisen, fårene, kaninen og kyllingerne der lige havde lært at flyve. Vi så en påfugl spankulere rundt og vi så den gamle gård, stadig indrettet som den var en gang. Vi sluttede af med at spise æbler og muslibarer ved et bord i skyggen inden bussen kørte videre.
Vi kørte til et koala sanctuary, hvor man gik på boardwalks og så koalaerne sidde i træerne. En koala sover 20 timer i døgnet, så de lavede ikke meget. Men søde var de!
Der var dog en masse masende turister der alle kæmpede for at få de bedste billeder med deres kameraer, så man skulle passe på at man ikke blev trampet ned.
Næste stop var the Nobbies, hvor man kunne se sæler. Desværre kunne vi kun se dem på live-tv da udsigtsplatformene var lukkede fordi fuglene ynglede. Og fugle var der mange af! Især mågerne skræppede rundt i hobetal. De var meget nærgående, hvilket man virkelig mærkede når man prøvede at nyde sin aftensmad udendørs - en måge landede næsten på den sandwich Nadja sad med i hænderne.
Selvom vi ikke kunne se sælerne kunne vi se den klippeø hvor de holdte til.
Efter the Nobbies kørte vi til turens højdepunkt: pingvinparaden.
Vi blev lukket ind i et stort center med informationer, plancher, kioske med varme drikke, popcorn og andet godt, og selvfølgelig butikker med alt indenfor pingviner. Man kunne få krus, kopper, glas, shotsglas, tandbørste, æggebægre, tasker, t-shirts, trøjer, jakker, vanter, huer, bamser, figurer, legetøj og meget, meget andet.
Vi tog vores varme (nu mere lunkne) kakaoer og gik ned mod stranden. For at komme ned til de platforme hvorfra man kunne se pingvinerne komme op ad havet, skulle man gå på boardwalks der førte en hen over pingvinernes huler. I flere af hulerne kunne man se ungerne stikke hovederne ud, utålmodige efter at se deres forældre.
Omkring klokken 21 kom den første gruppe af pingviner op på stranden. Bittesmå dværgpingviner, sorte prikker på stranden, væltendr i bølgerne i vandkanten. Pingvinerne er bange for at blive angrebet af store rovfugle, så de venter på at solen går ned før de svømmer op på stranden. De samler sig i små grupper da de ikke vil begive dig ud alene. Nogle få modige pingviner løb dog alene over sandet, men de fleste samlede sig i grupper på 4 eller flere.
Da vi længe havde siddet og set pingvinerne komme op, gik vi op til hulerne og så pingvinerne på deres færd hjem. Vi hørte forældrene kalde på deres unger og ungerne svare. Vi så en fodre sin unge. Vi så endda en wallaby hoppe på tværs af vejen og snakke med en pingvin i græsset.
Da vi skulle tilbage til bussen blev vi stoppet af sikkerhedsvagter i næsten fem minutter. En lille pingvin skulle krydse vejen, så vi måtte pænt vente på at den havde vraltet sin vej forbi.
Man måtte desværre ikke tage billeder af pingvinerne, så vi har ingen billeder af pingvinerne - kun dette af stranden.
Vi blev kørt tilbage til Melbourne. Vores guide kørte os næsten lige til hoveddøren, så vi ikke skulle gå alene rundt om natten. Klokken var nu også omkring halv et om natten.
Lørdag sov vi til 10:30. Vi stod op og spiste morgenmad hvorefter vi tog sporvognen til Victoria Market. Vi startede med at se på tøj og ting. Der var smykker, australske souvenirs, hippietøj, tasker, legetøj, slik og andet. Vi så en karikaturtegning af Mart og Frederik (de elsker jo Mary hernede).
Vi gik til frugtmarkedet og fik smagsprøver på frugt, vin, marmelade og lemon butter (hvilket er ganske lækkert!). Vi købte to bakker jordbær for 2 AUD og spiste den ene som dessert efter vores tyske bratwurst hotdog med ost og sauerkraut på.
Vi tog sporvognen ud til the Docklands hvor der var et utal af outlet butikker, et lille tivoli for børn og et pariserhjul med udsigt ud over hele Melbourne.
Vi gik ind i en lille iskiosk og købte en boks med 1/2 liter is. Normalt kunne man kun vælge tre forskellige slags, men vi fik lov til at vælge seks: hvid chokolade, snickers, salt karamel, citron sorbet, ananas sorbet og hindbær sorbet.
Vi spiste isen imens vi kiggede på folk der gik forbi.
Vi tog sporvognen tilbage og slappede af på værelset inden vi lavede aftensmad. Vi skulle bruge det meste af vores resterende mad, da vi skulle flyve til Alice Springs dagen efter og ikke kunne have maden med os.
Da vi havde spist vaskede vi op og pakkede så meget vi kunne før vi gik i seng.
Søndag morgen skulle vi tidligt op da flyet allerede ville lette 9:35.
Vi tog sporvognen ind til Southern Cross klokken 7:10, hvorfra vi tog lufthavnsbussen, Skybus, lige til døren af lufthavnen.
Både check in og bagage aflevering var selvbetjening. Heldigvis var der en rar mand ansat til at hjælpe os sikkert igennem det hele.
Vi gik igennem security hvor Nadja igen blev udvalgt til en tilfældig sikkerhedsundersøgelse. Heldigvis fik hun lov til at fortsætte.
Vi satte os og ventede imens vi spiste en müslibar og et æble.
Klokken 9:35 sad vi i flyet på vej til Alice Springs. Flyet var langt fra fyldt så vi havde tre sæder for os selv. På den anden side af midtergangen sad en pige alene på tre sæder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar