Nadja ramte ved et uheld den tyske pige da vi skulle ind på værelset igen efter at have børstet tænder. Selvom Nadja undskyldte virkede den tyske pige meget sur - men det er altså også svært når hun havde valgt at sidde lige bag den indadåbende dør i et helt mørkt værelse...
Vi tog vores ting, checkede ud og spiste så morgenmad inden vi gik ud.
Ude foran hostlet sad en gruppe på 5 piger (hvoraf vi i starten troede den ene var en dreng...) og ventede på bussen. De var rejst hjemmefra d. 1. januar og skulle tilbringe 2 måneder på New Zealand. Derefter skulle de til Australien.
I blandt dem der også ventede på bussen var den tyske pige fra vores værelse.
Klokken 7:20 var vi på vej over Auckland Harbour Bridge i vores Kiwi Experience Bus med vores chauffør/guide Jarrad.
Omkring 8:10 holdt vi ind i en lille by for en halv times pause.
Der var en å man kunne gå langs, små bakker og mange grønne træer. Vi gik lidt rundt ind til det var tid til st stige på bussen igen.
Vi kørte videre til et lille vandfald som vores guide beskrev som Kim Kardashian - ikke det smukkeste i verden, men det mest fotograferet.
Vi fik kun 10 minutter ved vandfaldet, da vi skulle være fremme ved middagstid.
På turen agerede Jarrad guide og sendte samtidig forskellige blanketter og brochurer for ture, overnatning og andet rundt i bussen.
Lidt over klokken 12 blev vi sat af ved Base Hostel Paihia. Der var lang kø til receptionen, men til sidst kom vi til.
Vi blev placeret på et 8 mandsværelse, hvor der kun boede en pige og hendes kæreste. Hele hostlet var et gammel motel, så vores værelse bestod af et stort badeværelse og to rum - et rum, med en dør der kunne lukkes, med to køjesenge og et større rum med håndvask, et rundt bord, en lænestol og to køjesenge, hvor man gik ind og ud.
Vi gik i den lokale Countdown for at handle ind til frokost og aftensmad. Vi lavede dåse spaghetti i tomatsovs til frokost i hostlets køkken.
Efter frokost var vi på et lille kunsthåndværksmarked, hvor de havde træting, smykker, cremer, sæber og andet. Vi kom også forbi en rigtig fin gammel kirke. Bay of Island var det første sted for engelsk bosættelse og vi havde udsigt til Russel som har været hovedstaden.
Omkring klokken 16 gik vi på stranden. Nadja fik sig en lille (større ;) ) lur, hvorefter vi gik i vandet. Vandet var en smule kold og det var lidt blæst, men det var dejligt. Vi så desværre ingen delfiner, men en grøn fisk sprang pludselig op et stykke bag Mathilde og gav Nadja et chok.
Cirka 17:30 var vi tilbage på hostlet, hvor vi tog et bad og lavede ris med indiske linser og ananas til aftensmad. En noget akavet 19-årig tysker satte sig ved os og spurgte os lidt ud om vores rejse og hvad vi ville studere når vi kom hjem, inden han igen gik.
Tilbage på værelset flyttede to par ind. De kendte hinanden indbyrdes og åbenbart også parret der allerede boede der.
Vi valgte at gå ned i byen og købe en is vi kunne spise imens vi kiggede ud over havet. Vi stod lidt i kø, men endelig blev det os. Nadja fik en vaffel med vanilje brownie og jordbær/hindbær sorbet. Mathilde fik en vaffel med vanilje brownie og lemon/lime sorbet. Da vi havde fået isene begyndte en træls dame med pink læbestift at bestille hen over os. Pigen der havde ekspederet os blev lidt forvirret og spurgte om vi var sammen. Da vi skulle til at svare blev damen meget fornærmet over at ekspedienten talte til os, da vi jo havde fået vores is. Ekspedienten spurgte igen om vi var sammen, og selvom vi svarede nej svarede damen ja og bestilte videre. Så ekspedienten begyndte at betjene den trælse dame imens vores is begyndte at dryppe. Vi var lige ved at gå og bare lade den trælse dame om betalingen, nu hun afbrød os, men vi havde ikke samvittighed til det. Langt om længe fik vi kontakt til en fyr i isboden det tog imod vores betaling. Vores vafler var nu rimelig bløde, men isen var stadig god og udsigten fantastisk!
Tilbage på værelset var de to nye par igang med deres egen lille fest. De sad og fyldte hele gulvet og døren ind til værelset imens de drak (selvom man ikke måtte drikke på værelserne) og talte lidt grimt om nogle fælles bekendte. Vi var totalt udmattede efter en dårlig nats søvn og ønskede bare at komme i seng.
Heldigvis gik de ud efter pizza lidt over 21.
Omkring klokken 22 gik den første pige også, og vi havde nu dejligt mørke at falde i søvn i.
Parrene vækkede os dog da de kom tilbage og en af pigerne fandt en stor edderkop i håndvasken (ikke at vi så den, men hun flippede ud over den).
Tirsdag stod vi op 8:35, spiste morgenmad, checkede ud, puttede vores ting i bagageopbevaring og gik ned i byen.
Vi var fordi en turistinformation for at tjekke hvad vi kunne lave, men da vi allerede skulle med bussen tilbage til Auckland 14:30 var der ikke rigtig noget vi kunne nå.
Vi satte os på nogle vilde, ergonomiske bænke og kiggede på folk der gik forbi. Vi gik hen til et lille klaver med malerklatter som man frit kunne spille på. Da vi ikke kunne spille så meget gik vi hurtigt igen.
Nede på havnen var der en fiskerikonkurrence igang. Vi overværede en 3 årig fange en forholdsvis stor fisk - en snapper (det vil sige at barnets mor hev den op og fik den af krogen). Det sjoveste var at barnet nægtede at røre fisken og lavede opkastlyde ud over hegnet.
Vi delte en pose salte chips imens vi sad på en af de sjove bænke og overværede tre mand stille et stativ op til deres mini-cirkus.
Efter det gik vi tilbage på hostlet hvor vi spiste nudler til frokost.
Klokken 14:20 kunne vi læsse vores tasker i bussen og 14:30 var vi på vej mod Auckland.
Vi havde kun et stop på tilbagevejen - en 5 minutters tissepause. Ellers gik det bare ligeud.
Cirka klokken 18 blev vi sat af ude foran Base, hvor vi skulle tilbringe to nætter mere.
Vi endte igen på værelse 502 og den amerikanske pige og de engelske drenge var der stadig. Vi fandt ud af at pigen hed Apple (forkortelse for hendes virkelige navn, som vi ikke længere kan huske) og drengene hed Sam og Wes (forkortelse for Wesley). Nadja havde en fest over at de rent faktisk kunne udtale hendes navn rigtigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar