Vi satte os ved et bord og spiste sandwich, som vi havde haft med os - vi havde købt dansk salami i et supermarked, og ost.
Efter cirka 1 times kørsel ankom vi til Franz Josef Glacier Village, hvor vi smuttede ind forbi Franz Josef Glacier Guide's kontor for at få tider til vores Ice Explorer tur morgenen efter.
Vi ankom til Rainforest Retreat, hvor vi fik os et lille firemandsværelse med tv, te og sæbe på toilettet. Der var dog ingen fjernbetjening til tv'et, så man måtte strække sig for ar tænde og skifte kanaler. Døren til toilettet, der var en skydedør, var skæv og kunne ikke altid lukkes. Heldigvis kom vi til at dele værelse med D, som vi havde delt værelse med i Westport.
Vi ringede til kiwi for at bekræfte vores sidste busdatoer, lavede en hurtig tøjvask i hånden og nød at have et værelse så godt som for os selv.
Aftensmaden lavede vi i køkkenet, inden vi gik en tur ned i byen. Franz Josef Glacier Village er en lille by, så der var ikke meget at se på om aftenen. Derfor tilbragte vi resten af aftenen på værelset, hvor vi så Spiderman 3 inden vi gik i seng.
Fredag stod vi op 7:30 så vi kunne være klar til vores gletsjertur klokken 8:45.
Vi spiste en stor portion havregrød og iførte os skiundertrøjer og løbetights inden vi gik ned i byen.
I vores gruppe var vi 9 fra kiwi og et par. Vi udfyldte et slags spørgeskema og kom så ind for at blive gjort klar. Vi fik tykke regnbukser, varme strømper, støvler, blå jakker, handsker, huer og en rød taske med pigge til skoene. Denne taske var den eneste taske vi måtte tage med op på gletsjeren, så alt man ville have med skulle deri. Heldigvis var tasken forholdsvis stor.
Vi gik i samlet flok med vores guide Michael ned til helikopterpladsen.
Vi skulle flyve i små helikoptere, så vi skulle deles i to grupper. Første gruppe bestod af 5 og Michael. Anden gruppe var resten.
Vi var i den anden gruppe. En helikopter landede og en ansat førte os hen til helikopteren og fik os en efter en ind i helikopteren. Mathilde fik plads foran sammen med piloten og en anden pige. Nadja fik plads ved vinduet bagi med resten. Vi skulle alle tage sele og høreværn på, og så lettede helikopteren. Vi fløj mod en dal og hurtigt viste Franz Josef Gletsjer sig foran os. Der var vinduer ved fødderne forrest i helikopteren, så man kunne se både fremad og nedad.
Turen op til gletsjeren tog cirka 7 minutter. Vi landede på gletsjeren og Michael hjalp os ud af helikopteren. Da alle var klar, viste han os hvordan vi skulle spænde vores pigge fast på skoene, så de ville blive siddende.
Efter vi havde fået skoene i orden begyndte vi at gå. Vi startede med at gå opad igennem sneen. Vi kom igennem smalle passager, gik imellem dybe sprækker og klatrede op og ned ad stejle trapper hugget ud i isen. Ofte stoppede vi op, så Michael kunne hakke trapperne til eller tjekke de reb der nogle steder var spændt fast til at gribe fat i på særligt farlige steder.
Da vi kom op til det øverste punkt på vores tur rutsjede vi igennem turkisblå og spejlglatte grotter og så et vandfald der løb under gletsjeren og lige stak op er enkelt sted.
På vej nedad igen gik vi igennem en dyb sprække, hvor vi skulle kante os afsted. Her kunne man slikke på gletsjeren, hvis man havde mod på det. Hvilket vi selvfølgelig havde.
Da vi igen var nede ved landingsstedet for helikopteren tog vi vores pigge af og lagde dem tilbage i taskerne. Vi ventede på at en helikopter ville tage os ned igen.
Vi fløj i samme grupper ned som op. Michael skulle dog blive på gletsjeren for at tage imod sin næste gruppe.
Vi kom ind i helikopteren og piloten fløj afsted. Vi nærmede os hurtigt en bjergkam, som piloten fløj skarpt over og så dykkede ned efter, så vi et øjeblik alle var vægtløse. Pigen ved siden af Mathilde svævede helt op, og pigen ved siden af Nadja greb panisk fat i Nadjas lår. Men sjovt var det. Ligesom en rutsjebane.
Vi blev fløjet ned igen og gik tilbage for at aflevere alt vores udstyr. Vi havde været afsted i omkring 4 timer, med 3 timer på selve gletsjeren.
Vi gik tilbage til vores hostel for at spise frokost. Netop som vi er trådt ud af døren og er på vej mod køkkenet hører vi en stemme sige "Mathilde?". Det viser sig at stemmen hører Damsbo fra Rosborg, som Mathilde gik i klasse med. Sammen med hende er også Karoline. De er netop lige ankommet med næste kiwibus, på vej rundt på samme tur som os. Vi snakker med dem og spiser frokost sammen, imens vi får opdateret hinanden på oplevelser og festlige mennesker mødt på vejen.
Efter frokost gik vi over til Franz Josef Hot Pools der lå lige ved siden af hostlet. Vi havde fået armbånd til stedet sammen med vores gletsjertur.
Der var 3 pools: en på 36 grader, en på 38 og en på 40. Vi startede i 40 grader poolen, men det blev hurtigt for varmt, så vi skiftede over til den pool på 38 grader. Poolen på 36 grader var konstant proppet, så vi blev i vores 38 grader indtil vi gik tilbage for hostlet, fuldstændig afslappede.
Vi røg i slutningen af 500 Days of Summer og derefter i Murder By Numbers, som vi få dage tidligere havde snakket om fordi Nadja ikke havde set den - så den var vi jo nødt til at se. Vi spiste nudler til aftensmad i sengen. Da vi ikke orkede voldsom drukfest på baren, blev vi på værelset og så 50 First afsted inden vi til sidst gik i seng.
Lørdag skulle vi tidligt op, da Jacob havde sagt at bussen ville køre 7:30. Men da Jacob er Jacob kom vi først afsted 7:55. Der var nu en lang dag foran os, inden vi ville nå til Wanaka.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar