Taupo

Vi kørte ind til et Scenic Lookout Spot, hvor vi kunne se ud over søen og byen. Lake Taupo er 616 km2 og derved den største ferskvandssø i Australasia. Søen kan rumme hele Singapore i sig.

Guy tog et gruppebillede af os, inden vi kørte videre. Vi kørte ud til Huka Falls (Huka=skum), hvor vi kort var inden vi blev at af ved Base Hostel i Taupo.

Da vi checkede ind fik vi at vide at vi kun kunne checke ind for 2 nætter, hvilket var lidt et problem, da vi skulle blive 3.

For de to nætter blev vi sat på værelse 201 sammen med en mand fra kiwi bussen der talte rigtig dårligt engelsk, og en svensk pige. Værelset var meget småt og døren til badeværelset kunne ikke låses.

Vi startede ud med at vaske tøj og derefter handle ind til vores kæmpe vandretur dagen efter.

I køkkenet på hostlet mødte vi Hanna, vi havde boet på værelse med i Hot Water Beach, og da de 4 svenskere også befandt sig i køkkenet, havde vi en kortvarig værelsesreunion.

Klokken 19:30 skulle vi på en solnedgangssejlads med båden Barbary. Det var en speciel tur kun forbeholdt kiwi bussen (der var dog to andre piger, der allernådigst havde fået lov til at være med). Vi sejlede ud i den lille sejlbåd siddende på sofaer på dækket. Alle havde selv medbragt snacks og drikkevarer. Vores skipper stod for musikken.

Vi sejlede udaf imens solen gik ned. Skipper sejlede os ud til en klippevæg med Maori udskæringer, inden han lagde til i en bugt med stille vand, så folk kunne hoppe i vandet direkte fra båden.

Solen var nu gået ned og det blev hurtigt mørkt, men det var stadig en del der sprang i det kolde vand.

På turen tilbage projekterede skipper filmoptagelser af natur op på sejlet imens musikken stadig spillede. Omkring klokken 22 var vi tilbage. Vi gik direkte hjem i seng.

Tirsdag stod vi op klokken 5, for vores Alpine Crossing. Vi pakkede en rygsæk med adskillige liter vand og mad samt ekstra varmt tøj og diverse plastre, vådservietter, desinfektion, multitool og lommetørklæder.

Klokken 5:30 hoppede vi på bussen der skulle køre os til Tongario National Park, hvor vores Alpine Crossing skulle finde sted.

Efter omkring halvanden time blev vi sat af ved Mangatepopo Car Park, 1150 meter over havoverfladen. Luften var meget frisk og kølig da vi startede med at gå.

Vi gik til Soda Springs, hvor det sidste toilet for de næste 4-5 timer befandt sig. Herefter kom den hårde del - Devil's Staircase. Vi fortsatte op ad uendeligt mange trappetrin i uendeligt lang tid. Undervejs holdte vi flere pauser for at få vejret og nyde udsigten.

Efter en hård kamp nåede vi til sidst toppen af Devil's Staircase, Ngauruhoe Summit, 2291 meter over havoverfladen. Herfra rejste Mount Ngauruhoe Summit sig over os - bjerget der er bedst kendt som Mount Doom fra Ringenes Herre.

Man kunne vælge at bestige Mount Doom, men kun hvis man var i virkelig god form, da man bogstaveligt talt skulle kravle op af bjerget uden nogen form for stier eller markeringer.

Udsigten fra Devil's Staircase. I det fjerne kan man se et bjerg der ligger 200 km væk og kun er synligt få dage om året. 

Vi sprang over Mount Doom og fortsatte instedet videre til South Crater og Red Crater. Red Craiter var midtvejspunktet på turen, 1886 meter over havoverfladen.

Fra Red Crater gik turen ned til Emerald Lakes. Vi skulle ned ad en lang og til tider stejl bakke fyldt med blødt sand og løse sten. Man var nødt til at "surfe" ned på de løse sten, hvilket resulterede i at man ofte var ved at falde bagover. Vi nåede dog sikkert ned og kunne nyde søerne.

Fra Emerald Lakes gik vi opad igen til Blue Lake. Fra Blue Lake kunne vi se tilbage på det mægtige Mount Doom og ned til Emerald Lakes.

Vi fortsatte via Rotopaunga Valley til Ketetahi Shelter, 1454 meter over havoverfladen. Her var der toiletter.

Vi kunne se det lille brune hus allerede fra toppen ad bakken, men måtte gå i 15-20 minutter af en lang, snoet sti før vi nåede frem.

Fra Ketetahi Shelter var der kun cirka halvanden times gang til slutpunktet. Vi gik nedad og nedad, via en snoet sti der blev først ind igennem en lang skovstrækning. Til sidst nåede vi ud til Ketetahi Car Park, der var målet for turen, 750 meter over havoverfladen. Klokken var nu omkring 14:45, hvilket ville sige at vi på godt og vel 7,5 time havde tilbagelagt 19,4 km.

Omkring 15:30 kørte vi med bussen tilbage til Base.

Hjemme på værelset tog vi et bad og skiftede til rent tøj. Vores sko og ben var blevet fuldstændig grå af al støvet.

Mathilde gik i køkkenet for at fylde vandflasker, da hun stødte på svenskerne der netop var kommer hjem. De var faldet helt omkuld på gangen efter både at have gået hele turen og bestiget Mount Doom. De fortalte at der havde været lidt sne på toppen og en fantastisk udsigt. De var glade for at de havde gjort det og mente helt sikkert at det havde været det værd - men de ville ikke gøre det igen.

Lidt senere løb vi igen på svenskerne og vi tilbragte aftenen sammen med dem, snakkede og grinede. Omkring klokken 23 blev vi smidt ud af køkkenet, hvor vi havde siddet. Vi gik direkte i seng, da vi alle var helt udkørte efter dagens tur.

Onsdag var vi nødt til at gå ned i receptionen for at høre om vi kunne blive en ekstra nat. De sagde at vi godt kunne blive, men muligvis måtte skifte værelse. Vi var dog nødt til at komme tilbage klokken 10, for endeligt svar.

Klokken 10 fik vi at vide at vi var nødt til at skifte værelse, men at vi først kunne få det nye værelse klokken 12 pga. rengøring. Det gamle værelse kunne vi heller ikke blive på, så vi måtte tage alle vores ting og sidde i en rød, hård lædersofa på gangen og vente.

Klokken 12 gik vi ned i receptionen, for at få vores nye værelse. Her fik fik vi at vide at der ville gå endnu en time før værelset var klar. Vi besluttede at vi ikke gad at vente længere, men hellere gå ud. Lige som vi ville putte taskerne til opbevaring, startede brandalarmen - der var brandøvelse. Vi blev alle gennet ud på gaden. Én pige var kommet direkte fra badet. Efter et par minutter blev vi lukket ind igen.

Vi gik til Spa Park - en tur der viste sig at være noget længere end først forventet med vores trætte ben. Spa Park er en park, hvor en varm kilde løber sammen med den kolde flod. Man kan så sætte sig i det varme vand og slappe af.

Lige når man går i er det en meget sjov følelse da vandet om fødderne er koldt imens vandet om lårene er varmt.

Vi satte os i vandet er tilpas stykke fra den varme kilde, så vandtemperaturen var behagelig. Der var en del mennesker.

Vi blev i Spa Park et par timer inden vi slæbte os tilbage til hostlet.

Vi kom denne gang på værelse 117. Et endnu mindre 4-mandsværelse helt uden eget bad. Det måtte vi ud på gangen for. Døren til værelset peb som en gal, puderne var ekstremt flade og vi måtte gå ned i receptionen for at bede om sovelagener, da der ikke var nogen af dem.

Vi kom til at dele værelset med en asiatisk kvinde, der skulle gå Tongariro Alpine Crossing den følgende dag, og Mitchel der ikke skulle gå turen, fordi han havde gået en tur hver dag den sidste halvanden måned.

Hele eftermiddagen og aftenen trippede vi lidt hvileløst rundt indtil det endelig var sent nok til at gå i seng

Torsdag hoppede vi på kiwi bussen 9:30. Vi skulle nu køre med Ben til River Valley.