Hot Water Beach

Torsdag hoppede vi på Kiwi bussen klokken 8:30. Vores nye chauffør var Flee (Felicity), der havde kørt for Kiwi de sidste 15 år lidt on and off.

Flee kørte os til et supermarked og shoppingcenter, hvor folk kunne handle ind og spise frokost.

Klokken 12 kørte vi videre mod Hot Water Beach. Der var arrangeret kajaktur eller gåtur, men fordi det var begyndt at regne ville de udskyde det til morgenen efter.

Alle havde skrevet sig op til en seng i en af de fire lodges vi skulle bo i, men da vi ankom var der en masse der ikke kunne finde ud af at gå til den rigtige lodge. Det resulterede i at vores seng allerede var taget og vi måtte rende rundt i alle de andre værelset (8 i alt) for at finde en ledig seng. En træls lyshåret pige fra Holland hævdede at det var ligemeget, men da vi checkede ind fik vi koderne til de værelser vi oprindeligt var skrevet op til. Så vi skulle nu ud og finde dem vi var endt på værelse med for at få den rigtige kode af dem.

Heldigvis viste det sig at vi var endt på værelse med fire søde svenske drenge og en snakkesalig pige fra Canada.

Omkring klokken 15 gik vi ned til stranden. Det var nu stoppet med at regne og vejret var blevet lidt varmere.

Under stranden befinder en varm kilde sig, så ved lavvande kan man grave huller i sandet og skabe sine egne hotpools.

Vi kom ned på stranden og blev mødt af et hav af mennesker, der alle stod klemte sammen med skovle og spande for at grave deres huller.

Vi spottede de svenske drenge og sluttede os til dem. Vi stod længe i menneskemængden og betragtede folk i deres huller, paniske når deres sandmure blev væltet af bølgerne. Til sidst blev det dog for trangt og vandet for varmt (vandet her kan blive op til 80 grader) så vi hoppede ned i svenskernes pool. På et tidspunkt fik vi også selskab af den canadiske pige, og så var hele værelset samlet.

Efter aftensmad gik vi en kort tur ned på stranden, hvor vandet nu var steget ind over de mange hotpools.

Vi gik tilbage og endte med at hygge os på værelset og snakke med svenskerne -  Erik, Axel, Rasmus og Fillip.

Til sidst kom den canadiske pige, Hanna, også og sluttede sig til os. Hannas far er dansker og hendes mor er tysker, men hun forstod ikke dansk. Hun kunne dog lige sige farmor, farfar, mormor og morfar.

Da ingen af os skulle tidligt op for kajaktur klokken 6, lavede vi en fælles værelsesbeslutning om at sætte alarmerne til 6:06, så vi kunne være klar til at tage med bussen klokken 7.

Axel tog den første "night-watch" ;)

Fredag stod vi alle op lidt over 6 og gjorde os klar i hvert vores tempo.

Det viste sig at regne rigtig meget, og for første gang siden flyveren hjemmefra Danmark måtte vi tage lange bukser på.

Vi fik at vide at afgang var udskudt til 7:30 da kajakturen var blevet aflyst, og vi derfor måtte vente på at kajakfolkene kom tilbage.

Det regnede stadig da vi forlod Hot Water Beach, så det blev i fællesskab besluttet at gåturen til Cathedral Cove skulle droppes, og vi ville nøjes med at gå i Karangahake Scenic Reserve, der er en gammel mine.

Da vi ankom til minen var regnen stoppet og solen kommet frem. Vi gik først over to hængebroer, hvor der maks måtte være 10 på af gangen. Vi gik op af trapper og langs de gamle skinner for at komme op og gå inde i de gamle tunneler. Desværre var der faldet sten ned, så ruten var afspærret.

Flee tog os med ud på en anden lidt længere tur, hvor vi gik langs klippevæggene og over endnu en hængebro. Vi kunne her komme ind i tunnellerne fra den anden side.

Der var helt mørkt inde i tunnellerne, så man skulle passe på ikke at falde over skinnerne derinde.

På vej videre stoppede vi ind forbi Paeora hvor sodavanden L&P (Lemon and Paeroa) blev opfundet tilbage under the gold rush af minere med tømmermænd. Drikken et det der gør byen kendt, og går under sloganet "world famous in New Zealand".

For at hylde drikken har de en kæmpe L&P flaske stående midt i byen.