Turen gik herefter til Tongariro National Park, hvor vi først havde et tyve minutters stop ved turistinformationen, og derefter gik en kort tur op til en kæmpe klippevæg, hvor der var en fantastisk udsigt til mt. Doom.
Vi kørte ned til Tawhai Falls, hvor dem der havde lyst kunne springe ud over vandfaldet, ned i floden under os. Det var meget underholdende at se folk springe us over klippen og se de kæmpe skumsprøjt de efterlod sig.
Efter Tawhai Falls samlede vi endnu en person op.
I Ohakune var der et lille stop for toiletter og snacks.
Fra Ohakune var der cirka 1 time til River Valley. Vi kørte af snoede og smalle veje, indtil vi kom til golfbanen i River Valley. Her måtte vi stå af bussen, da bussen ikke kunne komme længere.
I en 4WD med lad kom Derek for at hente alle rygsækkene fra bussen. Resten måtte vi selv bære ned. For enden af grusvejen lå River Valley Adventure Lodge, og langs den snoede floden Rangitikei sig.
Vi skulle bo på et 16-mandsværelse, der lå op ad endnu et 16-mandsværelse, kun med en halvmur imellem. Så i princippet boede vi 32 mennesker i samme rum.
Sengene var på hvert værelse 8 køjesenge stillet tæt op as hinanden, så der næsten blev dannet én kæmpe seng.
Der var ikke meget at lave andet end at drikke, hvilket mange valgte.
Omkring klokken 23 prøvede vi at gå i seng. Det var svært at falde i søvn, da musikken og larmen fra fællesområder trængte lige ind på værelserne, og folk konstant gik ind og ud. På et tidspunkt blev vi vækket af en flok der kom råbende ind på værelset imens de spillede høj musik fra en transportabel højtaler. Dette medførte at mange mennsker der prøvede på at sove blev meget sure.
Fredag skulle vi checke ud klokken 10, men bussen kørte først klokken 13.
Vi satte os på en bænk i skyggen under et træ med udsigt til floden og fulgte fire familiers forberedelser på en 5 dages kanotur. De voksne pakkede sammen og ordnede imens børnene kastede sig i floden i det varme solskin.
Mange kiwi folk endte med at komme ned til floden, enten for at sole sig eller svømme.
Omkring 12:30 smed vi vores tasker på ladet af den lille bil og begyndte at gå op mod bussen.
Kort efter vi var kommet op ankom Bwn med det første læs bagage til bussen, og snart efter fulgte resten af bussen.
Lidt over klokken 13 forlod vi River Valley af samme snoede og smalle veje som vi var kommet af.




Ingen kommentarer:
Send en kommentar