Der var 3 look out spots rundt om søen. Vi gik til det første, hvor vi kunne se Mount Cook og Mount Tasman spejle sig i det blikstille vand i søen. Der lå en let dis over vandet, da morgenen stadig var en smule kølig.
Tilbage fra turen satte vi os i solen og ventede. Jacob havde sat afgangstidspunktet til klokken 10, men tiden gik, hvor alle utålmodigt ventede, og pludselig var klokken 10:55 før vi kørte derfra. Celeste havde åbenbart fået nok og havde fået samlet sin bus og var kørt 10 minutter før os.
Vi kørte videre og holdte inde ved er udkigsspot, hvor vi kunne se ud over det Tasmanske Hav. Netop som vi ankom forlod Celestes bus stedet.
Vi blev kort og kiggede på udsigten, men de mange små sandfluer, hvis bid kløer, drev hurtigt en til vanvid og tilbage på bussen.
Vi var inde forbi et informationscenter, hvor vi kunne læse om sten, fugleliv og andet.
Efter informationscenteret kørte vi til et vandfald, hvor Jacob prøvede at få alle til at lave et billede, hvor det ligner at de sluger hele vandfaldet.
Vi spiste os en sandwich imens vi sad i vejkanten bag bussen og ventede på at komme videre. Der lå asfaltstykker helt smeltet af solen.
Hen på eftermiddagen holdte vi ind i Makarora, hvor folk kunne få noget at spise. Der var også en lille souvenirbutik man kunne kigge i. Jacob og en fyr fra bussen havde købt små fårefløjter, som de brugte lang tid på at få lyd ud af.
Fra Makarora var der kun omkring 1 times kørsel til Wanaka. Vi havde et stop på vejen, hvor vi kunne se ud over Lake Wanaka.
Vi ankom til Wanaka mellem 17:00 og 17:30, hvor vi checkede ind på Base Hostel for en enkelt nat. Vi kom på et værelse med 4 andre piger fra Kiwi.
Vi tog et smut ned forbi New World supermarkedet der lå lige ved siden af hostlet, inden vi gik ud for at finde os noget hurtigt aftensmad. Vi var helt udkørte efter en tidlig start på dagen og en lang og temmelig træls busdag med forsinkelser og ventetid.
Efter aftensmaden var vi en tur nede forbi søen, hvor Mathilde stak tæerne i. Vandet var temmelig koldt og bredden meget stenet, men mange var ude og bade.
Vi fyldte vores vandflasker i hostlets køkken, der var meget trangt og meget proppet da vi kom derind.
Vi satte os på værelset for at opdatere blog og rejsedagbog samt bare læse og slappe af.
Søndag stod vi op klokken 8. Vi var "kun" 20 minutter forsinket, da vi forlod Wanaka.
Vi kørte til Puzzling World, kun et par minutters kørsel fra Wanaka. Her kunne man prøve kræfter med verdens første 3D labyrint, åbnet i 1973:, lave forskellige puslespil og gå ind i forskellige illusionsrum.
Vi forlod Puzzling World kun 10 mInuitter efter tidsplanen - og denne gang var det fantastisk nok ikke Jacob der var forsinket!!
Vi kørte til et lille hus ved vejen fyldt med frugt, grøntsager, nødder, chokolade og is. Her var der tonsvis af billigt frugt og grønt, og man kunne få ægte frugtis - blandet sammen lige for øjnene af dig, idet du bestilte.
Efter frugtstoppet kørte vi til A. J. Hackett Bungy Jump. Her så vi en kort video om A. J. Hackett, ekstremist, der opfandt det at bungy jumpe sammen med en gruppe venner. De rejste rundt i hele verden og sprang ud fra alle mulige og mere umulige steder - Eiffeltårnet, Auckland Tower og meget andet.
Efter den korte film var der tid til et hurtigt hop for dem der turde og havde råd. For resten var der udkigsplatforme, hvor man kunne se på dem der hoppede.
Man sprang fra en bro 43 meter over jorden, og hvis man ville kunne man få hovedet dyppet i den klare, blå flod under sig, inden man blev fisket op af en lille gul gummibåd.
Vi passerede linjen der skiller om man befinder sig tættest på ækvator eller tættest på sydpolen. Vi kunne mærke den dramatiske ændring i vejret, da vi pludselig var tættere på sydpolen end på ækvator (ikke virkelig. Intet ændrede sig, og bjergene fortsatte som før.. Men stadigvæk).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar