I byens centrum ligger Hagley Park, der er verdens tredjestørste bypark, kun overgået af Central Park i New York og Stanley Park i Vancouver.
I februar 2011 blev byen ramt af et stort jordskælv, der efterlod mange af byens huse i ruiner. Katedralens tårn styrtede sammen og mange bygninger er blevet revet ned eller afspærret. Byen er stadig under genopbygning.
It's fun to stay at the...
Omkring klokken 13:00 blev vi sat af ved YMCA hostel. Vi skulle tilbringe 3 nætter i Crhistchurch, men i første omgang kunne vi kun blive lovet 2 nætter.
Vi fik et rummeligt firemandsværelse med to andre piger fra kiwi.
Vi startede med at gå ned til Re:START Mall, der er et "center" opbygget af skibscontainere i stærke farver, indrettet som butikker. Re:START Mall opstod fordi det tidligere Mall var styrtet sammen i jordskælvet.
Der var en hyggelig stemning og en afslappet atmosfære som man gik imellem de farverige containere med små flag blafrende i vinden over ens hoveder.
Vi fortsatte ned til Carhedral Square, hvor katedralen ligger. Sikkerhedshegn var placeret hele vejen rundt om, men man kunne stadig se ind til den gamle, grå stenkatedral. Gik man om hvor tårnet burde have været kunne man kigge lige ind i den nu tomme kirke.
På Cathedral Square er der en masse plancher om fremtiden for Christchurch og inde i en container kunne man læse om tiltag og se videoer af byen før og efter jordskælvet.
Overalt i byen er der streetart og installationskunst, både for at minde, men også for at klare byen lidt op.
Vi gik ned ad en hyggelig lille butiksgade, med spanske huse i klare pastelfarver og en gammeldags, rød sporvogn skrumlende ned i midten af gaden.
Vi gik ned til Cardboard Cathedral - en katedral opbygget af pap til brug i stedet for den gamle. Katedralen er designet af japaneren Shigeru Ban. Katedralen kostede 5 millioner at opføre og har plads til 700 mennesker.
Katedralen er dog ikke kun bygget i pap, som vi i første omgang havde forestillet os (vi havde tænkt en kæmpe 1:1 katedral lavet i papbokse som et fort...). Enorme, runde søjler i stærkt pap holder et halvgennemsigtigt plastiktag oppe i en spids trekant, så lys kan strømme ind. Over indgangen er et kæmpe, farverigt glasmosaik. Alter og prædikestol er lavet i samme tykke pap som søjlerne, og stolene er lavet af træ.
På den anden side af vejen, bag katedralen, er der en midlertidig kunstudstilling der består af 185 hvidmalede stole, placeret på et stykke græs med 18 rækker med 10 stole i hver og 5 stole på bagerste række. Der er alle slags stole, lige fra taburetter til lænestole, en babylift til en kørestol. De 185 stole repræsenterer de 185 mennesker det omkom under jordskælvet. Den yngste havde været kun 5 uger gammel, den ældste 87 år.
Vi spiste aftensmad i Re:START Mall - brød rullet sammen til en vaffel med salat, humus, dressing og bøf i, fra Dimitris' Greek Food. Vi spiste dem på en bænk i solen, imens små fugle og måger flokkedes for at få en del af måltidet.
Fredag morgen skulle de to piger fra værelset tidligt op og afsted med kiwibussen lidt over 7.
Noget senere stod vi op. Efter morgenmaden gik vi til New World supermarkedet for at handle ind til vores sidste måltider i New Zealand samt snacks til lufthavnen.
Vi stoppede i Spark Park, en lidt trist, grå skaterpark, hvor vi kunne få lidt gratis Spark wifi.
Vi spiste frokost i køkkenet og hilste på de to nye på vores værelse - et par, også fra kiwi.
Efter frokosten gik vi på Canterbury Museum der lå lige bag ved hostlet, i den botaniske have. Entréen var gratis.
Vi startede med at se en udstilling om Moa, en kæmpe, New Zealands fugl der ikke kunne flyve og nu er uddød. Denne udstilling gik over i Maori og deres våben og overlevelse. Maori kom til New Zealand for omkring 800 år siden. New Zealand var altså det sidste sted på jorden til at få mennesker.
Da vi gik rundt derinde blev vi tiltalt af en fyr ved navn Nick. Han ville gerne invitere os ud, men vi takkede pænt nej. Vi følte os ikke helt trygge ved måden han sneg sig rundt i det mørke museum på. Efterfølgende forsvandt han da også fuldstændig, hvilket vi var glade for.
Vi kom ind på en gade i Christchurch i 1800-tallet. Der var en hest tøjret i er hjørne og man kunne prøve en tur på Væltepeteren. Legetøjsbutikken var åben, og vi kunne se det enorme dukkehus, hvis beboere også havde oplevet jordskælvet.
Vi kom videre ind til Fred & Myrtles samling af skaller. Over 1000 skaller, indsamlet og håndpudset af Fred, hængt op på væggene i deres stue. Der var også mange andre former for skaller i det lille hus.
Ovenpå tog vi et smut til Antarktis for at hilse på pingvinerne og sælerne og høre hvalerne synge.
Vi kiggede på fugle og så de mægtige albatrosser svæve hen over hovederne på os, imens kiwierne holdte sig for sig selv.
Vi så dinosaurus skeletter og en ægte, egyptisk mumie i sin sarkofag.
Til slut var der en lille udstilling om de første settlere i New Zealand.
Vi gik igen til Cathedral Square, hvor vi faldt over en lille bod med udskæringer i træ, ben og jade. Manden i butikken var meget snakkesalig og gik meget op i st gætte hvorfra folk kom, ved at høre på deres engelske accent. Og god var han. Han kunne gætte at vi kom fra Danmark, hvilket ingen rigtig har kunne på vores tur.
Parret på vores værelse tilbragte al tiden med at ligge i ske halvnøgne i deres underkøje, så det var lidt ubehageligt at være derinde. Derfor gik vi i køkkenet og begyndte at lave aftensmad.
Efter aftensmaden havde parret forladt værelset, så vi valgte at slappe lidt af og nyde det. De kom dog hurtigt tilbage, og da pigen højlydt begyndte at tale om sexsygdomme, valgte vi at gå en tur i parken.
Som vi gik rundt i parken hørte vi den fjerne lyd af musik, som vi valgte at følge.
Vi blev ført ud af parken og endte ved en stor scene hvor Christchurch Symphony Orchestra (CSO) havde generalprøve til en sommerkoncert den følgende aften. Der sad mennesker spredt på plænen foran scenen - nogle på tæpper, nogle i campingstole og andre direkte på jorden.
Vi valgte at sætte os og høre med.
Symfoniorkestret spillede et Frozen-medley, champagnegaloppen, James Bond temasange, Harry Potter og meget mere. På et tidspunkt havde de endda en hel række can-can piger dansende på scenen.
Omkring 21:30, da vi var blevet kolde af at sidde på græsset, gik vi tilbage på hostlet, hvor vi slappede lidt af inden vi gik i seng.
Lørdag morgen tog parret tidligt afsted med kiwibussen. Klokken 9:30 gik vi i receptionen for at høre om vi kunne blive endnu en nat, hvilket vi heldigvis kunne - endda på samme værelse.
Da vi alligevel var dernede, bestilte vi også en shuttlebus der kunne køre os til lufthavnen tidligt næste morgen.
Efter morgenmaden gik vi til Re:START Mall, så vi kunne få brugt de sidste småpenge i vores punge, og købe tyggegummi til de lange flyveture.
Vi gik tilbage på hostlet for at spise diverse rester til frokost. Intet måtte jo gå til spilde og køletasken skulle ryddes.
Efter frokosten gik vi i den Botaniske Have, hvor vi så på roser, palmer, blomster, bregner, kaktusser, græs, søer, ænder, træer og meget andet.
Vi tilbragte et par timer i den Botaniske Have, inden vi tog et lille "pit-stop" på værelset. Det "lille" stop blev dog hurtigt til 1,5-2 timer, hvor der også blev tid til en lille lur.
Vi gik ned til Victoria Square, der er en tidligere Maori handelsplads, senere et kvægtorv, og nu en lille park.
Ud mod vejen står en stor statue af Queen Victoria og lidt længere inde en statue af Captain James Cook.
I parken er der også et springvand. Springvandet er fra 1931 og var en gave fra en borger der forsøgte at fremskynde byggeriet af en Town Hall - dog uden held. I dag lå springvandet udtørret hen.
Bag James Cook statuen fører en bro over floden Avon. Broen var den første bro af jern i New Zealand.
På den anden side af broen kom vi forbi et kæmpe ur. Uret måler 8,5 meter i diameter og er omgivet af 7000 blomster.
Fra blomsteruret gik vi til en lille plads med madvogne og en buegang med buer af træ. På den ene side lå et lille italiensk spisested og en "plant exchange". På den anden side var en stor model af Christchurh på jorden, hvor man med forskellige materialer kunne kreere sine egne bygninger eller andet og placere dem rundt omkring i Christchurch by. Der var allerede mange bygninger.
Vi gik for sidste gang over Cathedral Square og fortsatte tilbage til hostlet.
Vi tilberedte vores sidste rigtige måltid i New Zealand i det lille køkken. Italiensk minestrone suppe med pasta og L&P.
Efter aftensmaden pakkede vi vores snacks og varmt tøj og begav os ned til parken for at overvære symfoniorkestrets sommerkoncert. En ordentlig afslutning på vores sidste aften i Christchurch.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar